Hvis vi skal give børn og unge de bedste forudsætninger for at trives i livet, er vi nødt til at forstå, at vores adfærd har afledte effekter. Alt det, vi gør (eller ikke gør), skaber usynlige ringe i vandet, som vi kan have svært ved at spotte. Sådan lyder det i Anette Prehns nye bog, Afledte effekter. I dette uddrag kan du læse om de mange vigtige afledte effekter af fællessang.

Kapitel 3. Hvad vi måske har tabt – men stadig kan nå at vinde tilbage

I kapitlet her vil jeg præsentere seks typer af aktiviteter, som er på retræte i mange børn og unges liv. De seks er brug af trykt ordbog, fællessang, sociale færdselsregler, naturoplevelser, læsning i trykt bog og nærende søvn. Alle seks aktivitetsformer har vigtige afledte effekter. Nedtoner eller fjerner vi kilden til disse afledte effekter, er det min pointe, at vi er i fuld gang med at snyde børn og unge for at kunne blive styrket af dem. Det er dog ikke for sent at gøre noget ved det. Du og jeg har kraften til at handle med pondus. Især hvis vi gør det samtidig og får det til at brede sig.

Fællessang

I de senere år har vi set en opblomstring af fællessang i Danmark. Det er blandt andet sket på skoler, som ellers for manges vedkommende havde lagt regelmæssig fællessang i graven med stemplet ‘gammeldags’.

Fra 1814 til 1975 var morgensang en dagligt tilbagevendende begivenhed på landets skoler, men folkeskolereformen af 1975 gjorde faget ‘sang’ til ‘musik’, og den obligatoriske morgensang blev ved samme lejlighed droppet. Fællessangen gav tilsyneladende mindelser om Den Sorte Skole med dens udenadslære og recitationer af salmevers samt fysisk og psykisk afstraffelse af elever, når de ikke kunne dem.

For så vidt angår morgensangen med dens historisk betingede associationer, giver det mening, at man i en rum tid har følt trang til at bortvise aktiviteten. Det gode spørgsmål er dog, om man dermed også har smidt vigtige afledte effekter ud.

Fællessangen gav tilsyneladende mindelser om Den Sorte Skole.

Hvis fællessangen er gledet ud hos dig og jer – eller hvis I overvejer at lade den glide ud som en tilbagevendende, hyppig aktivitet i børn og unges liv – kan det være en god idé at zoome ind på dens mange gode sideeffekter. Disse kan inddeles i kognitive, sociale, fysiske og psykiske følgevirkninger.

Kognitive følgevirkninger

  1. De følelser, vi har i nuet, afgør, hvilke erindringer vi har lettest adgang til. Vi husker bedst de oplevelser, hvor vi var i samme hu-mør som nu. Er man nedtrykt eller irritabel, når matematiktimen går i gang, er det derfor lettest at komme i tanke om matematikerfaringer fra ens liv, hvor man følte sig nedtrykt eller irritabel. Følelsen har en stor betydning for mindeadgangen. Fællessang er et lille skru, der kan skabe et konstruktivt tilstandsskift. Den kan for eksempel smitte med optimisme eller glæde og kan dermed være med til at afgøre farven af – eller tonen i, om man vil – hvilke matematikerfaringer der er tilgængelige for eleverne, når de går i gang med deres regnestykker. De skoler, der begynder hver time med en sang, har med andre ord fat i den lange ende.
  2. At lære sange er hjernegymnastik. Dels styrker man sin hukommelse, når man arbejder tekster og melodier ind under huden. Dels begynder hjernen at lede efter mønstre, når man skal lære en melodi og en tekst. Ligesom med grammatiske mønstre, når vi skal lære et sprog – eller matematiske mønstre, når vi skal løse lig-ninger – så leder hjernen også efter musikalske mønstre. Hjernen opfatter musik som et slags sprog. Når vi kan forudsige mønstret (vi har ‘gættet’ melodien), frigives der dopamin, og vi bliver glade og tilfredse.
  3. Fællessang giver en fornemmelse for sprogets udvikling, rim og remser samt for ord og betydninger, man ikke selv bruger til hverdag. Dermed udvider den ens horisont, i stil med ordbogslegen, jeg beskrev tidligere. Dette kan give en grundlæggende forståelse for, at sprog hele tiden er i bevægelse og lever, så længe det bruges (og synges).
  4. Fællessang er også læsetræning. Når vi synger sammen, hører og læser vi ord samtidig. Vi bliver dermed klogere på udtale, og svage læsere får værdifuld træning. Den funktion, som er så smart ved for eksempel en tablet – at elever med læseudfordringer kan få læst ordene højt – har med andre ord en forløber; fællessangen. Skoler, der begynder hver time med en fællessang, har elever, der synger 1.000 gange pr. skoleår.

Sociale følgevirkninger

  1. Fællessangen ‘tuner’ deltagerne ind på det samspil, de står foran. Man møder for eksempel i skole om morgenen – eller kommer ind fra frikvarteret – i forskellig sindstilstand og etablerer en fælles stemning, samhørighed og gruppetilhørsforhold igennem sangen. Vi ved fra forskning, at synkronisering af bevægelser mellem mennesker fremmer positive følelser i rummet og samarbejde. Under fællessang går åndedrættet – og ofte også kropslige bevægelser – i takt. Man kan decideret tale om et fællesåndedræt og betragte fællessangen som et virksomt socialt værktøj til at skabe fællesskabsfølelse.
  2. Når vi synger sammen, opøver vi evnen til at koncentrere os med fælles fokus. Vi mindes om og forstår, at visse typer oplevelser (og præstationer) styrkes, når vi arbejder sammen, og at vi er afhængige af hinanden i dette. Fællessang opøver en lang række sociale færdigheder: At tage hensyn til hinanden. At lytte efter, hvad andre synger eller spiller og at kunne tilpasse sig det. At kunne vente på tur. At kunne ‘falde ind’ på tidspunkter, der er gode for fællesskabet. Ikke altid at synge sit eget yndlingsnummer men at kunne rette ind efter dét, som for eksempel en arrangør har valgt, at der skal synges – eller efter dét, den stemme, man synger, nu engang er blevet givet at synge i dag (hvis der er tale om flerstemmig sang eller kanon). Man lærer også, at man ikke altid er i centrum men udgør et vigtigt bidrag til den større helhed og sammenhæng. Individualismen træder i baggrunden til fordel for det fælles samspil.
  3. Sang og musik er universelle sprog, som kan deles af og forbinde mennesker på tværs af kulturer. I en globaliseret verden med mange tværkulturelle møder, udvekslinger og samarbejdsformer giver det mening, at vi hver især er basalt musikalsk trænet – ikke mindst i forhold til sang. Dermed kan vi både byde os til i forhold til sangens tværkulturelle mødesteder, vi har noget at komme med og give af (en sangskat, måske endda en historie), og vi har en tilstrækkelig musisk selvtillid og indsigt til at kunne møde andres sangskatte med nysgerrighed og villighed til at prøve dem af. Derigennem kan vi også udvise respekt og interesse for det, andre tildeler værdi. Gennem fællessangen indløser man med andre ord adgangsbillet til større fællesskaber; internationalt, nationalt, regionalt osv. Man kan skridt for skridt synge sig ind i en kulturkreds og et værdifællesskab.
  4. Sangskatten rummer et unikt vindue for optræning af empati på tværs af grupper, generationer, køn, geografi, seksualitet osv. Den-ne følgevirkning forudsætter dog en alsidighed i repræsentationen af erfaringsverdener, når vi synger sammen: At sangteksterne rent faktisk er perspektivudvidende og ikke bare reproducerer, hvad en specifik gruppe i samfundet ser og tænker. Vi kan kraftfuldt for-binde os med en teksts intention – også når den er skrevet af (eller handler om) et menneske med en meget anden virkelighed end ens egen. Jeppe Aakjærs Jens Vejmand er et godt eksempel. Den har næret social indignation, respekt og solidaritet med arbejderen, endda politiske reformer.  Jens Rosendals Du kom med alt, det der var dig har åbnet manges øjne for, at kærlighed er smuk, uanset hvem der føler den for hvem. Jeg hørte i år en tidligere biskop fortælle, at hans syn på homoseksuel kærlighed havde ændret sig på grund af netop denne sang. Lotte Kærsås børnesang Her bor jeg fra 1980’erne er et godt eksempel på, hvordan forståelse for hverandres forskellige liv kan fremmes gennem sang. Aktuelt  er der naturligt nok efterspørgsel på sange formet af kvinders eller minoriteters erfaringsverden, hvilket kan bane vej for en lignende kulturel påskønnelse af disses liv og perspektiver.

Fysiske følgevirkninger

  1. Kroppen frigiver en række gode stoffer, når vi synger sammen. Det drejer sig om oxytocin, tilknytningshormonet, som fremmer følelsen af samhørighed, dopamin, som frigives, når vi er i glad forventning om en belønning, og endorfiner, kroppens selvproducerede morfin, der giver smertelindring. Desuden øger sang niveauet af endocannabinoider i blodet, på linje med hvad motion gør. Disse er blandt andet involveret i vores humør, hukommelse og neuron-beskyttelse. Produktionen af stofferne norefedrin og melatonin øges også, når vi synger, hvilket virker gavnligt ind i forhold til søvnproblemer og depression.
  2. Kortisol-niveauet i kroppen bliver sænket, hjerterytmen stabiliseres, og stressniveauet reduceres. Når man synger for fuld hals, styrkes immunsystemet desuden, og kroppen hjælpes med at bekæmpe virusinfektioner gennem en stigning i blodet af stofferne immunoglobulin A og hydrocortison.
  3. Sang er en fysisk handling – ligesom når man dyrker sport. I begge tilfælde er den dybe vejrtrækning i gang, som følge af at mellemgulv og ribbensmuskulatur arbejder. Lungekapaciteten trænes, og der sker en udvaskning af kuldioxid. Den dybe vejrtrækning, som opstår ved sang, cirkulerer og ilter blodet bedre, og det er godt og styrkende for det kardiovaskulære system.

Psykiske følgevirkninger

  1. Når vi synger, er hjernen beskæftiget og holdt i gang. Fokus er i høj grad på ord, melodi og rytme. Det er nærmest meditativt og efterlader ikke megen plads til dagligdags bekymringer, grublerier og tankemylder. Arbejdshukommelsen er beskæftiget med at indlære, huske og bringe i anvendelse.
  2. Mennesker, der synger i kor, rapporterer, at de oplever et øget velbefindende i form af positive følelser, social støtte og forbundethed.
  3. Sang (og musik mere generelt) er en måde at udtrykke følelser på i fællesskab med andre. Sangens følelseslaboratorium giver rum til følelsesudtryk, vi måske ellers ville holde for os selv. Dermed giver fællessangen os flere tangenter at spille på som mennesker, også sammen.
  4. Fællessang opbygger en kerne af dannelse og indsigt i vores fælles kulturarv. Hvad tidligere generationer har erfaret, tænkt og følt, bliver – gennem fællessangen – ‘lagt’ i vores mund; ord, som vi ellers ikke selv ville have fundet på. Nyskrevne sange muliggør, at vi kan opleve vores nutid portrætteret, anerkendt eller kritiseret – ligesom vi kan opleve, at den bygger bro til vores kulturelle ‘før’ og ‘efter’.
  5. Sange, som vi har sunget i livet og måske endda lært (dele af) – og som har resoneret med vore hjerter – kan melde sig ud af det blå, når vi mangler ord for en oplevelse. Mennesker kan løbe tør for ord men alligevel pludselig bryde ud i sang, hvis de har sangskatten med sig. Dermed bidrager sangskatten og fællessangen både til meningsskabelse og følelsesregulering i livet. Sangskattens tekster kan så at sige komme os til ‘undsætning’ ved at perspektivere men-neskelivet og give os ord til at skabe mening, trøst og perspektiv i livets mange situationer. Dermed bidrager sangskatten og fællessangen også til vores følelsesregulering i livet. Årstidssangene, som den danske sangskat er så rig på, spiller en særlig rolle her: De tilbyder naturens foranderlighed som et spejl på menneskelivets mangeartede op- og nedture.
  6. Fællessang kan også gøre én fortrolig med sin egen stemme: At lære den at kende. At eksperimentere med dens klange. At stå ved den. At variere den. At kunne bruge den i andre sammenhænge. Osv. Fællessang er betinget af, at vi tør bruge det instrument, vi hver især har, uanset hvor trænet eller utrænet det er.
  7. Når fællessang virkelig er fælles, oplever vi selvforglemmelse. Vi lever ellers i en tid, hvor det ydre blik og selvevalueringen fylder meget, også i børn og unges liv. Børn og unge forventes at være meget opmærksomme på sig selv, egne indre tilstande og egen tilfredshed. Her træder fællessangens selvforglemmelse (ligesom naturens, se senere) til ved at lade individets optagethed af sig selv fordampe til fordel for et orienteringspunkt, der ligger udenfor og er større end én selv. Grundtvig mente ligefrem, at menneskets sjæl er mest fri, når vi trækker vejret dybt for at synge.

Naturligvis kan man synge ene og alene grundet glæden ved at synge. At synge sammen er en aktivitet i sin egen ret, på linje med dét at kunne lave matematik, spille fodbold eller tale forskellige sprog. Men når vi først får blik for de mange afledte effekter, kommer tilvalg af fællessang til at handle om andet og mere end dét at synge i sig selv. I lyset af de 18 ovennævnte afledte effekter kan det virke næsten fjollet at lade den sti gro til – både som mennesker og som kulturelt fællesskab.

Der er nogle, som – i al fald de første gange, de betræder fællessangens sti – kan føle et vist ubehag. Måske fordi de tidligere i livet har fået at vide, at de synger grimt, eller fordi de mangler tillid til egen stemmes ret og kraft. Blot en enkelt ubetænksom kommentar kan gøre, at et menneske klapper sin sangstemme sammen for livet. Apropos afledte effekter.

Når vi først får blik for de mange afledte effekter, kommer tilvalg af fællessang til at handle om andet og mere end dét at synge i sig selv.

Med dette in mente kan det være en god idé at give nogle lommer i fællessangen, hvor alle føler, de kan være med og er o.k. Mette Sanggaard Schultz, som i dag er forstander på Ollerup Efterskole, indførte på en efterskole, hvor hun tidligere arbejdede, en højsyngerside og en lavsyngerside, når der var fællessang. Hun understregede, at man måtte sætte sig, hvor man havde lyst, at man gerne måtte skifte plads undervejs, og at det var lige fint at sidde i begge sider af lokalet. Eleverne fandt dog hurtigt ud af, at det var langt det sjoveste at sidde i den side, hvor man sang højt. Dermed kom efterskolen ud over de ‘huller i bordplanen’, der let kan opstå, når nogle ikke synger med, og ‘sidemændene’ skruer ned for egen volumen for at tilpasse sig deres tavse omgivelser.

Uanset om vi synger igennem eller mere spagt, uanset om vi rammer tonerne rent eller fra lidt alternative vinkler, og uanset om vi synes om at synge eller ej, kan fællessang bidrage med værdifulde effekter. Det er blandt andet denne erkendelse, der får flere og flere skoler til at be-slutte at inkludere fællessang i løbet af ugen, måske endda hver eneste dag – og for nogles vedkommende også flere gange dagligt. Nogle skoler begynder hver eneste undervisningstime med en fællessang. Skeptiske stemmer vil måske mene, at det er spild af tid. De har så travlt med at løbe af sted i retning af det ‘faglige’. Men er det nu også så spildt endda, hvis vi kigger på de 18 afledte effekter? Eller kan fem minutters fællessang i begyndelsen af hver time eller modul være sund fornuft og en god investering i både koncentration, læring, livsmod, dannelse, fysisk og mental sundhed samt socialt samspil?

Hvordan kommer du i gang?

  1. Køb eller lån en eller flere sangbøger. Det kan være en fordel at have flere sangbøger af samme slags, således at hele familien (eller gruppen) kan synge sammen. Hvis du er i tvivl om, hvordan en sang synges, kan den sandsynligvis findes online. Husk først og fremmest at stimulere børn og unges lyst til at være med til at synge. Lad dem derfor primært vælge sange i begyndelsen. Eller endnu bedre: Læg op til, at I hver især vælger den sang, som I mest har lyst til at synge i dag. Hvis du har små børn, som endnu ikke kan læse, så find på en sjov, skør tilbagevendende opgave til alle. For eksempel at række armen i vejret, når I synger (eller hører) en bestemt bogstavlyd. Jeg kan til eksempel afsløre, at man rækker armen i vejret hele 53 gange, når man synger Danmark nu blunder den lyse nat og lytter efter s’er – og at det er stærkt engagerende både for store, der kan læse, og små, der mest kan lytte.
  2. Syng for eksempel i tråd med årstiderne. Det giver nogle naturlige afsæt for samtaler – også efter sangen er sunget – og det giver dit barn en fornemmelse for den rolige rytme, som årets gang udgør, og som det kan blive smittet af. I kan også vælge at synge sange, og som viser bredden af menneskelige erfaringer. Stille og roligt kan du bygge et større repertoire op af fællessange, barnet eller den unge kan ty til, når der er behov for at skabe mening i livet. Fællessang kan dermed være en vigtig vej til balancepunktet i livet og eksistensen; et balancepunkt, vi kan vende tilbage til igen og igen.
  3. Opsøg gerne fællesskaber og oplevelser, hvor der synges – eller skab et uformelt sangrum selv. Der er efterhånden fællessangs-arrangementer i alle dele af landet. Der er unge mennesker, som mødes til ‘Suppe og sang’ regelmæssigt. Ligesom der rundt omkring i landet findes en del lokale initiativer.
Fællessang kan være en vigtig vej til balancepunktet i livet og eksistensen.
I Afledte effekter viser Anette Prehn, sociolog og tidligere formand for Stresspanelet, at nogle af nutidens ‘civilisatoriske landvindinger’ reelt kan betyde tab for vores børn og unge. Alt de gør (eller ikke gør) skaber nemlig følgevirkninger. Vi er bare temmelig blinde for dem. Derfor har vi ladet aktiviteter som læsning i trykte bøger, fællessang, ordentlige sengetider, brug af trykte ordbøger, hyppige naturoplevelser og sociale færdselsregler glide ud – trods deres vigtige afledte effekter.
Anette Prehn er sociolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler, blandt andet bestselleren Hjernesmarte børn og Hjernevenner-serien.

Læs også:

Din krop har brug for, at du bøjer og strækker den, som den er skabt til, livet igennem. Det gælder ikke mindst som årringene bliver flere og skavankerne sværere at ignorere. I dette uddrag [...]

Oplev magien ved det fermenterede køkken Glæden ved det fermenterede starter med alt det liv, der opstår i glas og krukker, når de bobler og gærer på hylder og borde. Med et flot [...]

Hvis vi skal give børn og unge de bedste forudsætninger for at trives i livet, er vi nødt til at forstå, at vores adfærd har afledte effekter. Alt det, vi gør (eller ikke gør), [...]

3 GODE TING er en simpel vane, hvor man hver dag noterer sig det, der var godt i løbet af dagen. Det handler ikke om at lukke øjnene for de negative ting, men om [...]

3 ting du helt sikkert ikke vidste om naturen. Naturen består af et net af komplicerede forbindelser, og langt de fleste af dem lægger vi mennesker ikke mærke til. Med udgangspunkt i de nyeste [...]

Menneskeværd i ensomhedens tid I Det digitale massemenneske trækker Michael Böss på egne erfaringer i mødet med digitaliseringen og sætter udviklingen af digital teknologi og kunstig intelligens ind i et historisk og sociologisk perspektiv. [...]