3 ting du helt sikkert ikke vidste om naturen.

Naturen består af et net af komplicerede forbindelser, og langt de fleste af dem lægger vi mennesker ikke mærke til. Med udgangspunkt i de nyeste videnskabelige opdagelser og sine egne mange års erfaring som skovfoged viser Peter Wohlleben os, hvordan forskellige dyr, planter, floder, sten og vejrsystemer arbejder sammen. Her er tre ting, som du helt sikkert ikke vidste om naturen:

Uddrag af NATURENS HEMMELIGE NETVÆRK
af Peter Wohlleben

1. Hvorfor ulve hjælper træerne

Hvor komplicerede sammenhænge i naturen kan være, kan meget fint vises ved ulvenes eksempel. Forbløffende nok er rovdyrene nemlig i stand til at ændre floders løb og dermed give flodbredderne ny form.

Det med flodernes løb fandt sted i Yellowstone National Park. I det nittende århundrede var man systematisk begyndt at udrydde ulvene. Det skete først og fremmest efter pres fra farmerne i omegnen, som frygtede for deres kvæg på græs. Omkring 1926 var det sidste kobbel udslettet, og frem til ind i 1930’erne sås kun enkelte dyr en gang imellem, indtil også de til sidst var nedlagt. De andre arter, som levede i parken, blev skånet eller endda aktivt hjulpet, som for eksempel kronhjortene. Hvis vintrene var for hårde, blev de fodret af opsynsmændene.

Følgerne viste sig snart: Bestandene af kronhjorte, som næsten ikke blev generet af rovdyr, voksede hele tiden, og nogle områder af parken blev ligefrem fuldstændig ædt ned. Det gik især ud over flodbredderne. De saftige græsarter i udkanten af dem forsvandt, det samme gjorde samtlige skud af træer. Det golde land havde næsten ingen næring til fugle, så det gik også voldsomt tilbage for de forskellige fuglearter. Også bæverne var blandt taberne. De er ikke kun afhængige af vand, men også af træer, som vokser nær ved bredden. Piletræer og popler hører til deres yndlingsspiser. De fælder træerne for at komme til de næringsrige skud, som de så spiser med stort velbehag. 

Men da alle unge løvtræer langs vandløbene var havnet i kronhjortenes sultne maver, havde bæverne ikke mere at bide i og forsvandt.

Bredderne lå golde hen, og da næsten ingen vegetation beskyttede jorden længere, kunne højvande, som forekom igen og igen, rive mere og mere jord med – erosionen skred hurtigt frem. Bagefter begyndte flodlejerne at mæandrere kraftigere, altså at slynge sig gennem landskabet. Jo mere ubeskyttet jordbunden er, desto stærkere er denne effekt især i flade områder.

Denne sørgelige tilstand fortsatte i flere årtier, eller mere præcist, til 1995. Det år blev der fanget ulve i Canada og sat ud i nationalparken i Yellowstone for at genoprette den økologiske ligevægt.

Det, som skete de følgende år og varer ved den dag i dag, kalder forskere for en “trofisk kaskade”. Begrebet betyder noget i retning af en forandring af det samlede økosystem via fødekæden, begyndende fra oven. Øverst stod altså ulven, og det, som dens tilsynekomst udløste, kan man måske snarere betegne som en trofisk lavine. Ulven gjorde det, vi alle gør, når vi er sultne: Vi skaffer noget at spise. I dette tilfælde var det kronhjortene, som bød sig til i stort tal og var nemme at jage. Resultatet af historien ligger ligefor: Ulvene spiser kronhjortene, antallet af dem falder markant, og på den måde får de små træer en chance igen. 

2. Hvordan laks vandrer op i træerne

Hvor komplicerede økosystemer kan være, viser forholdet mellem træer og fisk. Specielt i områder, hvor jorden er meget fattig på næringsstoffer, er træerne ligefrem afhængige af de adrætte beboere i vandet.

Fisk er en vigtig faktor i vandløb, når det drejer sig om at fordele næringsstoffer. Laks vandrer for eksempel ud i havet, mens de er unge, og bliver der to til fire år. Her jager og lever de, men først og fremmest vokser de og forøger deres vægt betydeligt.

Ved Nordamerikas Stillehavskyst findes flere laksearter, hvoraf kongelaksen er den største. Efter sine unge år i havet når den en længde på op til 1,5 meter og en vægt på op til tredive kilo. Og det er ikke kun muskelkød, den har trænet og ædt sig til i havenes vidder, men også store mængder fedt. Det har dyrene brug for på den anstrengende hjemrejse til de floder, hvor de engang blev født. Møjsommeligt kæmper de sig op mod strømmen og frem mod kilden, i mange tilfælde hundredvis af kilo meter og op ad flere vandfald. I deres kroppe bringer de kvælstof- og fosforforbindelser med i koncentreret form, men det interesserer ikke fiskene. De kæmper sig opad for i en første – og sidste – kærlighedsrus at avle efterkom mere og dø. På rejsen skifter huden, som engang var skinnende sølvmetallisk, delvis farve til det rødlige, og laksene taber i vægt, for de æder ikke mere. Derfor falder fedtindholdet kontinuerligt. Med den sidste kraft fuldbyrdes kærlighedsakten i kildernes vand, inden dyrene udmattede dør. 

For skoven og dens beboere betyder fiskenes vandring høsttid, og så tager høsthjælperne sultent opstilling langs med bredderne: Det er bjørne, ved Stillehavskysten i det nordlige Amerika grizzly- og sortbjørne. Ved vandfaldene fisker de efter laksene, som svømmer mod strømmen, og ved deres hjælp æder de sig et tykt lag vinterspæk til. Alt efter hvor fiskene befinder sig og hvor længe deres vandring har stået på, er de dog allerede lidt afmagrede, når de bliver fanget. Til at begynde med æder bjørnene meget af deres fangst, men senere bliver de mere kræsne. Fedtfattige laks, som allerede er udmattede og derfor indeholder færre kalorier, bliver ganske vist fanget, men næsten ikke ædt. Og dermed har mange andre dyrearter nu også chancen for at få noget i maven. Flodildere, ræve, rovfugle og et utal af insekter kaster sig over fiskekadavere, som der ofte kun er spist lidt af, og slæber dem længere ind i baglandet.

Efter måltidet bliver nogle dele af laksene tilbage (som for eksempel ben eller hoveder) og gøder jorden direkte; også med dyrenes ekskrementer afgives meget kvælstof, som udskilles igen efter det overdådige festmåltid. Og det er en betydelig mængde kvælstof, som på den måde fordeles i skovene langs med floderne. I tidsskriftet Spektrum der Wissenschaft beretter forskerne Scott M. Gende og Thomas P. Quinn, at op til halvfjerds procent af kvælstoffet i vegetationen nær bredderne ifølge finmolekylære analyser stammer fra havet, altså fra laksene. Ifølge deres oplysninger fremskynder det træernes vækst så meget, at sitkagraner i disse egne vokser op til tre gange hurtigere end uden fiskegødningen. I nogle træer kan mere end firs procent af det indeholdte kvælstof føres tilbage til fisk.

3. Dyr i kaffekoppen

I undergrunden gemmer sig endnu et delsystem, som vi mennesker er begyndt at rode temmelig meget rundt i: grundvandet. Det er et helt specielt livsrum. Ikke en eneste lysstråle trænger nogensinde igennem hertil, og heller ikke frost. Alt efter dybden er det fra behageligt varmt til meget hedt, og næringsstoffer er der kun få af. I tider med klimaforandring har disse økosystemer en klar fordel – hernede ændrer nemlig absolut intet sig. Til trods for knapheden på næringsstoffer er der livlig aktivitet under vores fødder. Nå, så livligt er der måske heller ikke, for med temperaturer på væsentligt under 10 °C er der ikke særlig varmt, i hvert fald ikke i lagene nær overfladen. Sammen med den sparsomme mængde næringsstoffer betyder det, at dyrenes aktiviteter bliver langsommere. I tredive til fyrre meters dybde finder temperaturen sit leje på 11 til 12 °C for så længere nede at stige med 3 °C for hver hundrede meter.

At livet så også leves hurtigere dernede, hvor der er mere varme, er imidlertid en fejlslutning. Øverst på hitlisten over de langsomste levende væsener i verden ligger sjovt nok en livsform, som hører til de mest formeringsivrige i verden: bakterierne. Mens mange arter, der tilhører denne kategori, formerer sig i hæsblæsende tempo (i vores tarm kan nogle bakterier for eksempel dele sig, altså blive dobbelt så mange, hvert tyvende minut), er beboerne i kilometerdybe lag tilsyneladende frakoblet enhver form for tidspres. Som nyhedsmagasinet Der Spiegel beretter fra en kongres i den amerikanske geofysikalske union, har nogle arter behov for fem hundrede år til at dele sig én gang.16 På de betingelser ville ingen fødevarer blive fordærvet, ingen sygdomme forårsaget af bakterier ville bryde ud, fordi værterne (nemlig vi) ville være døde for længst, inden dværgvæsenerne havde påbegyndt deres arbejde. Langsommeligheden skyldes de barske forhold. Trykket er højt dernede, og der er ekstremt varmt. Rekordindehaverne blandt de små fyre kan klare mere end 120 °C og fortsætter så lystigt med at dele sig – i deres eget tempo selvfølgelig.

Ved første øjekast ændrer næsten intet sig i dette dybets rige i århundredernes løb. Men det er ikke helt rigtigt, for hernede flyder alt. Fra jordoverfladen siver der vand ned, hver gang det regner kraftigt. Det gælder i det mindste på vores breddegrader, hvor der hvert år falder mere væde fra himlen, end der fordamper igen. Hvis det var mindre, ville vi befinde os i en ørken. Og i mange regioner mangler der ikke meget, før det er tilfældet, hvilket fremgår tydeligt, når man ser på opgørelserne. I Tyskland fordamper årligt fire hundrede og enogfirs liter i gennemsnit – per kvadratmeter! I nogle områder af Brandenburg falder der for eksempel næsten ikke mere nedbør på det samme areal, og det betyder, at grundvandet her ikke bliver fyldt nævneværdigt op. Som led i klimaforandringen stiger for – dampningsraten yderligere, så undergrunden muligvis inden længe afskæres helt fra nye forsyninger. Men den har brug for nye forsyninger, for andre steder går der hele tiden noget tabt.

Grundvandets åbne “sår” er kilder. Det, som for os fremstår som et naturens under, der vælder muntert frem, er uden tvivl en katastrofe for en og anden beboer i underverdenen. Krebsdyr og orme bliver med ét skyllet op til dagslyset med vandstrømmene i stenlagene, og her udånder de hurtigt på grund af de pludseligt ændrede forhold. Den slags ægte udsivninger af grundvand kan man for øvrigt se særlig tydeligt om vinteren – de fryser nemlig ikke til på udsivningsstedet. Vandet har jo en stabil temperatur på ca. 10 °C, som først falder i den friske luft, når alt stivner i frost rundtom. Åbent vand i let bevægelse ved stærke minustemperaturer er altså altid et tegn på, at der her er tale om ægte dybdevand.

Tilbage til mangfoldigheden af arter. Nyere forskningsresultater dokumenterer, at undergrunden er levested for en forbløffende rigdom på krebsdyr og andre bittesmå skabninger. Blindt padler de gennem de mørke vandstrømme og er muligvis også havnet i din kaffekop ved morgenmaden via drikkevandet.

Jordens økosystemer er for komplekse til, at vi kan putte dem i kasser og formulere simple regler for årsag og virkning. Med Naturens hemmelige netværk giver Peter Wohlleben os en chance for at få et indblik i naturens indre systemer og uventede makkerskaber.
PETER WOHLLEBEN vidste allerede som barn, at han ville arbejde med naturbeskyttelse. I dag er han leder af et miljøvenligt skovbrug i Eifel-bjergene i det sydvestlige Tyskland, hvor han arbejder på at få urskoven tilbage. Peter Wohlleben fik sit store gennembrud som forfatter med Træernes hemmelige liv, der blev en international bestseller.

Læs også:

Danny 'Zonic' Sørensen er træner for Astralis og en af Danmarks første professionelle gamere. I Hjernen bag Astralis fortæller han for første gang historien om e-sportens rejse fra sumpede netcaféer til en milliardindustri med udsolgte [...]

14 krimiforfattere, du kan møde på BogForum I weekenden fra d. 15.-17. november bliver Bella Centeret fyldt med skønnne bogfolk, og vi glæder os helt vildt – både til at se mange af [...]

Nikolaj Christensen har leveret soundtracket til en hel del danskeres ungdom og turneret landet tyndt i 30 år. Men han har også mærket, hvor hårdt det slår, når populariteten pludselig dykker. I PILOT fortæller Nikolaj Christensen [...]

Satiren er et spejl for samfundet, satiren er demokratiets salt og hofnarren, der giver et rids i magthavernes maske. Satiren er den lille dreng, der peger på kejseren og siger "hov, han har [...]

Tidligere Operativ Chef for PET Frank Jensen finder efter sin fars mystiske død et hemmeligt rum, da han rydder op i hans arbejdsværelse. Her ligger stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver faderens liv som hemmelig agent under [...]

3 ting du helt sikkert ikke vidste om naturen. Naturen består af et net af komplicerede forbindelser, og langt de fleste af dem lægger vi mennesker ikke mærke til. Med udgangspunkt i de nyeste [...]