Amagermanden er en af Danmarkshistoriens værste serieforbrydere, men kender vi hele sandheden om hans forbrydelser?

Marcela, Hanne, Betina, Stine, Anette og Lene blev alle dræbt i København på bare ni måneder i 1989 og 1990. Kun ét af drabene er i dag opklaret. Det blev begået af Marcel Lychau Hansen. Bedre kendt som Amagermanden. Tidligere efterforsker i Københavns Politi Sebastian Richelsen undersøger i Amagermanden – Den danske seriemorder de uopklarede kvindedrab for at finde ud af, om de kunne være begået af Marcel Lychau Hansen.

Emilie Meng mysteriet er en dokumentarisk fortælling, der kulegraver en af de mest omfattende kriminalsager i nyere dansk tid.

To journalister opruller, hvordan en 17-årig piges forsvinden greb en hel nation om hjertet og gennemsyrede alle lag af samfundet. Skridt for skridt undersøger de politiets efterforskning og de mulige fejl, der blev begået i de første afgørende døgn. Bogen viser samtidig, hvad det gør ved et samfund, når borgerne pludselig mister tilliden til politiet, retssamfundet og hinanden. Emilie Meng mysteriet – Pigen der forsvandt bringer nye spor og oplysninger frem i sagen og stiller skarpt på en række af politiets mistænkte. En rejse, der fører journalisterne ud i de mørkeste a fkroge af den kriminelle underverden i jagt efter svar på spørgsmålet: Hvad skete der med Emilie Meng?

Afdeling N – En personlig fortælling om kampen mod narkobagmænd i Danmark skildrer Jørn Moos’ tid som ung betjent i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi.

Det var en tid, hvor narkobekæmpelse havde lav prioritet, og hvor handlen med hash og stoffer eksploderede. Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald, til pushere og hårdkogte kriminelle. Læseren kommer med Jørn Moos ind bag facaden på Politigården, hvor han kæmper for at fange de skruppelløse bagmænd, der står bag internationale smuglerringe, som omsætter for millioner på narkomanernes forfald. Han tager os med ind til afhøringer, aflytninger og nogle af de første agentsager i danmarkshistorien, mens Afdeling N tager skrappere og skrappere metoder i brug.

HESALIGHT FRA ROSKILDE er fortællingen om et forrygende erhvervseventyr, der viste sig at være bygget på grov svindel.

Direktør Lars Nørholt forblændede en hel finansverden med løgne, forfalskede kontrakter, groft manipulerede regnskaber og karisma. Han blev fremhævet af statsministeren, købte sportsvogne og millionvillaer på Mallorca, var milliardær på papiret og på vej på børsen i USA, før korthuset i efteråret 2016 væltede med et brag. Hesalight står tilbage som en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler, og Lars Nørholt blev i april 2020 dømt for omfattende svindel for mere end 600 millioner kroner. Bag lyset er historien om, hvordan det kunne ske.

I kælderen under et københavnsk spisested ligger liget af en 18-årig pige. Bundet, pint og kvalt ihjel.

Hun er blevet dræbt lige om hjørnet fra opgangen, hvor hun bor med sin mor, far og bror. I hjertet af Pisserenden, Københavns bohemekvarter, der tiltrækker hovedstadens kunstnere, journalister og intellektuelle. Den myrdede pige kendte flere af dem fra sin stamcafé, Sabines Cafeteria. Hun kendte dem også bedre, end hendes familie og vennerne fra gymnasiet vidste.

Som nyansat i drabsafdelingen på Politigården står vicekriminalkommissær Ove Dahl med sin karrieres hidtil sværeste sag. På gerningsstedet peger sporene både på had, hævn og begær som mulige motiver, og i en hemmelig dagbog dukker ukendte sider af den dræbte piges liv op. Journalist Søren Baastrup rekonstruerer i denne bog en af de mest myteomspundne mordgåder i nyere dansk kriminalhistorie. Et drab, der blev et sår på sjælen i Indre By. Et drab, der føjede sig til en bølge af uopklarede kvindedrab i tiden omkring 1990 og trækker tråde helt op til vor tid. Forfatteren møder venner, familie, efterforskere og mistænkte, alt sammen for at komme nærmere et svar på spørgsmålet: Hvem myrdede Stine Geisler?

Tækkemanden – Afsløringen af Peter Frederiksen, Danmarks mestdæmoniske dræber.

Et tip fører i september 2015 politiet til et rækkehus i den sydafrikanske by Bloemfontein. I huset bor en 63-årig dansk tækkemand og våbenhandler, og i hans kummefryser ligger 21 poser med afskårne kvindelige kønsdele. Men skrækhistorien er kun lige begyndt. Peter Frederiksen viser sig at have mere alvorlige forbrydelser på samvittigheden. Mennesker dør omkring danskeren i et hæsblæsende tempo. Og så er der fortidens rædselskabinet.

Det åbner journalist Helle Maj, da hun sætter sig for at undersøge sin landsmands færden, fra han kom til verden i Gl. Holte i 1952. Tækkemanden er en chokerende dokumentarisk beretning om en på overfladen jovial mand, der gennem et halvt århundrede nedlagde dyr og mennesker. Historien er nordic noir, når det er allermørkest og mest bestialsk. Med adgang til domsudskrifter, Peter Frederiksens kalendernotater gennem 12 år, samt interviews med ofre, efterladte og politifolk – og manden selv – afdækker Helle Maj historien om en bondesnu manipulator og sex-sadistisk sociopat, der hærgede på tre kontinenter under politiets radar.

Forfatter Peer Kaae har som den første sammen med Dines Bogø fået eksklusiv adgang til Landsarkivets enorme samling af hemmeligstemplet materiale fra sagen om Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.

Bogen bygger sin historie på tekniske spor, vidneforklaringer og politirapporter, som ikke tidligere har været tilgængelige. Hændelserne på morddagen dokumenteres minutiøst, og sporene følges ud i den tåge af rygter og konspirationsteorier, som politiets efterforskere siden forsøgte at trænge gennem.. Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej er en efterforskningsrejse gennem Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssag. Det er en rejse, som både forfølger alle sporene, både blandt modstandsbevægelsens mænd og i det myrdede ægtepar Jacobsens omgangskreds. Fortællingen vrimler med mistænkte og motiver, men kun én morder – som gik fri. Læs mere om mordsagen i Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej 2.

Jeg sad over for den attenårige Kenneth på et lille kontor på Nakskov politigård.En spinkel og almindelig dreng at se på og uden iøjnefaldende fællestræk med en klassisk kriminel.

Det var en fremtoning, der stod i skærende kontrast til det, jeg havde set på gerningsstedet. Det passede bare ikke sammen. En ting var, at de havde begået et indbrud, og måske var de også lidt vrede på kroejeren, fordi han havde smidt dem ud, men hvorfor skulle de dræbe ham og hvorfor også hans trettenårige søn? Det makabre drab på kroejeren og hans teenagesøn er ét blandt mange drab, som Kurt Kragh har efterforsket gennem sine lange karriere i Rejseholdet. Han fortæller i At tænke som en morder- Min tid i Rejseholdet indgående om opklaringsarbejdet i udvalgte drabssager, men også om den helt specielle kultur i dansk politis rejsende eliteenhed. Og om sin udvikling fra grøn, uvidende politiaspirant til erfaren drabsefterforsker.