Franciska Olsen
Franciska Dina Buchardt Olsen (f. 1998) eller ”Franne”, som de fleste kalder hende, er en sand mester til alt, der har med bagværk at gøre. Hun kan trylle de lækreste cookies, som man bare har cravet hele dagen, frem på et minut.
Hun har sine favoritter her i bogen, det er croque monsieur og carpaccio. Hun er glad for mad og elsker det meste, dog skal man ikke byde hende på kogte æg eller hamburgerryg.
Så rynker hun på næsen!
Franciska er et party-animal – hun elsker middage og fester og går helst ikke glip af en eneste. Hun er også den perfekte værtinde og arrangerer gerne fester både hos os og for sine venner. Og hun er GOD til det.
Man fanger hende altid i dyb koncentration, når hun laver mad, og tit med en lidt fræk, truttende mund. Sådan er hun nemlig. Hun kokkererer med stil, og hun kan godt lide, at det hele skal være lidt lækkert, også hende selv. Tro mig, hun ser sig selv som en ung Nigella Lawson – en ægte køkkengudinde. Men hun er ikke bange for at tage fat, og der er ingen som hende, der på få minutter kan cleane et køkken, så det står snorlige og shiny. Hun er helt sikkert min yndlingsperson at være i køkkenet med.
- Rosita
For mere info, kontakt vores presseteam på presse@peoplespress.dk