Johannes Møllehave
Johannes Møllehave, f. 4.1.1937, dansk præst og forfatter. Efter teologisk embedseksamen 1963 var Johannes Møllehave præst i 28 år, og han har sideløbende praktiseret som forfatter, oversætter og foredragsholder i alle medier. Han begyndte i revyen og var fra 1966 på DR’s satirikerhold; nogle af hans og Poul Hammerichs tekster derfra foreligger i Med næbbets futteral(1973). Kernen i Johannes Møllehaves forfatterskab er en række erindringsbind og et stort antal prædikensamlinger samt inciterende litteraturlæsninger og nogle romaner. De første erindringer — På myrens fodsti (1975) — er kommet i mere end tyve oplag.
For mere info, kontakt vores presseteam på presse@peoplespress.dk