Snehvide skal dø
Indgår i serien Hofheim
Af Nele Neuhaus
På en regnfuld novemberdag bliver politibetjentene Pia Kirchhoff og Oliver Von Bodenstein kaldt ud til et mistænkeligt trafikuheld. En kvinde er faldet ned fra en gangbro, blevet påkørt af en bil og er kommet slemt til skade. Umiddelbart ligner det en ulykke, men et vidne fortæller, at det måske ikke var ved egen hjælp, hun faldt.
Kvindens navn er Rita Cramer. Og eftersøgningen på mordforsøget leder Pia og Oliver til den lille landsby Altenhain, hvor Rita Cramer tidligere boede. Byen gemmer på flere mysterier. Elleve år tidligere forsvandt to syttenårige piger sporløst, og personen, som blev dømt for forbrydelsen dengang er selvsamme Pia Cramers søn, Tobias. Han er netop blevet løsladt og vendt tilbage til barndomsbyen.
Pia og Oliver mødes af en mur af tavshed i lillebyen. Efterforskningen går trægt, og da endnu en ung pige forsvinder, begynder det at ligne en gentagelse af fortidens synder. Og hvem der står bag, har byens beboere en klar mening om, og de er ikke bange for at tage sagen i egen hånd.
Snehvide skal dø er den første bog på dansk af Nele Neuhaus.