Pigen med majblomsterne
Indgår i serien Claes Claesson
Et usædvanligt brutalt overfald finder sted i en vaskekælder. Offeret er en ældre kvinde, der har fået smadret sit kranie med en hammer, og blandt beboerne begynder frygten at brede sig: Vil overfaldsmanden slå til igen? Har mordet noget med den indædte vaskekælderfejde i ejendommen at gøre? Eller skal svaret findes blandt offerets pårørende? Og hvad har den 11-årige Viktoria, der solgte majblomster i opgangen den aften, set?
Efterforskningen ledes af Louise Jasinski, der vikarierer for sin chef Claes Claesson. Politiet famler i blinde, og sagen kompliceres yderligere af Louises private problemer. Hun er blevet forladt af sin mand, og da hun begynder at lide af morgenkvalme, krakelerer hendes tilværelse. Men så gør Claes Claesson et blodigt fund, og Viktorias fortvivlede mor melder sin datter savnet.
Pigen med majblomsterne er fjerde bind i serien om kriminalkommissær Claes Claesson og lægen Veronika Lundborg.