Hævneren
Indgår i serien Anton Brekke
"En af efterårets bedste krimier." – Dagbladet, Norge
17-årige Daniel "Danny" Larsen ankommer til Alcatraz. Han er idømt livstid for væbnet røveri og drabsforsøg på en politimand. 33 år senere besøger et norsk kærestepar det nu nedlagte fængsel. Her møder de amerikaneren William, der fortæller historien om nordmanden, han afsonede sammen med to år tidligere.
Samtidig i Norge er Anton Brekke og makkeren Magnus Torp de første på et gerningssted, hvor der er sket et brutalt mord. Der er tydeligvis en seriemorder på færde.
Hvad er sammenhængen mellem disse drab og den 50 år gamle historie om Danny? Anton Brekke er på sagen.
Hævneren er tredje bind i serien om den egenrådige tidligere politimand Anton Brekke. Jan-Erik Fjell har med sin serie skabt sig et navn som en af de største forfattere på den norske krimiscene.