Englemagersken
Indgår i serien Fjällbacka
”Måske kommer vi en dag til at karakterisere Agatha Christie som den britiske Camilla Läckberg.” Washington Post
”Svensk krimidronning holder niveauet. De gode historier bliver tilsyneladende bare ved med at komme til Camilla Läckberg. Hun har timingen, og så evner hun, hvad der godt kan kaldes en kunst, at finde det rette skæringspunkt mellem det troværdige og det overraskende.“ Børsen
”Camilla Läckberg kan sit krimiplot og formår at holde spændingen til det sidste.“ Nordjyske Stiftstidende
Englemagerske: en person, som tager småbørn i pleje for hurtigst muligt at lade dem dø.
Hvordan kan en hel familie forsvinde uden spor? Påsken 1974. Etårige Ebba er alene i det store hus. Hendes familie er forsvundet, og kun et fint dækket påskebord står tilbage. Hvad der egentlig skete med familien, står stadig hen i uvished den dag, Ebba som voksen vender tilbage til sit barndomshjem. Med sig har hun manden Mårten og en stor sorg over den søn, de lige har mistet. Ebba og Mårten flytter ind i huset og begynder at renovere det, men kort efter bryder en brand løs og bremser arbejdet.
Erica Falck har altid været draget af historien om familien, der forsvandt. Da hun hører om Ebbas tilbagevenden og om branden, vækkes hendes interesse for det gamle mysterium på ny. Hun vil tale med Ebba, høre hendes fortælling. Og hun vil afsløre, hvad hun selv har fundet ud af om kvinderne i Ebbas slægt – en historie om hemmeligheder og tragiske skæbner.
Camilla Läckberg er født og opvokset i Fjällbacka og bor i dag i Stockholm. Englemagersken er hendes ottende fritstående kriminalroman i serien om forfatteren Erica Falck og politibetjenten Patrik Hedström.