Blindspor
Indgår i serien Nathalie Svensson
Skuespillerinden Helena Melvinder bliver en stille novembersøndag brutalt stukket ihjel i sit køkken. På gerningsstedet bliver kriminalkommissær Johan Axberg og hans team mødt af et grufuldt syn: Offerets 17-årige søn, Elias, der har Downs syndrom, sidder blodindsmurt med sin mor i armene. Han kan ikke forklare, hvad der er sket.
Da det viser sig, at Helena tidligere har bedt psykiater Nathalie Svensson om hjælp til at håndtere sin søns voldelige adfærd, mistænker alle pludselig Elias. Men er han virkelig i stand til at begå mord? Snart får politiets dog øje på andre spor i sagen. Kan morderen være en af Helenas forsmåede elskere, eller har Elias’ far slået sin ekskone ihjel for at komme i besiddelse af hendes formue?
Mens Nathalie Svensson og Johan Axberg famlende forsøger at opklare sagen, vokser mistanken hos dem begge. Måske er den træfigur, Elias arbejder på, en afbildning af morderen.
_Blindspor _er niende bind i serien om profiler Nathalie Svensson og kriminalkommissær Johan Axberg.