Arizona Max
Indgår i serien Cherub
Tredje bind i den populære agentserie, Cherub. I agentorganisationen Cherub trænes børn og unge under 17 år til at blive agenter og til at infiltrere forbryderorganisationer. For ingen mistænker jo børn for at udgøre en reel fare. På overfladen ligner de unge almindelige teenagere, men hver eneste af dem er håndplukket til Cherub og for deres egen sikkerhed må ingen udenfor kende til Cherub- programmets eksistens. Vores hovedperson James sendes ud på en mission der klassificeres HØJRISIKO. FBI har til opgave at opspore og uskadeliggøre den internationale våbenhandler Jane Oxford, der orkestrerer tyverier af high-tech udstyr fra det amerikanske militær. En måde at skaffe adgang til hende på er gennem hendes søn, Curtis, der efter at være stukket af fra en militærkostskole og med et par mord på samvittigheden afsoner sin straf i en specialbygget afdeling for unge kriminelle i det topsikrede Arizona Max Security Prison. Her sættes James ind for at blive venner med Curtis og arrangere en flugt sammen med ham. FBI er nemlig ikke i tvivl om at Curtis vil opsøge sin mor, hvis det lykkes ham at flygte.