Ulykkesfuglen

”Krimi i topklasse.” Litteratursiden.dk

”Läckberg skriver krimier, der glider ned som en kold Tuborg på en varm sommerdag.” Woman

Foråret varsler nye tider i lillebyen Fjällbacka. Reality-programmet Fucking Tanum og de stærkt omdiskuterede deltagere indtager byen. Med dem følger sladderen, konflikter blandt Fjällbacka-beboerne og kommunens spidser. På politistationen har betjent Hanna Kruse sin første arbejdsdag. Selvsamme dag modtager hun et alarmopkald om en bilulykke. Patrik og Hanna tager ud til ulykkesstedet og finder liget af en kvinde. Ved første øjekast er sagen soleklar: En tragisk ulykke. Men Patrik aner uråd, og det viser sig også efterfølgende, at den kvindelige bilist er død under mistænkelige omstændigheder.

Camilla Läckberg er født og opvokset i Fjällbacka og bor i dag i Stockholm. Ulykkesfuglen er hendes fjerde fritstående kriminalroman i serien om forfatteren Erica Falck og politibetjenten Patrik Hedström.