Praktik

Hos People’s er vi altid glade for at have praktikanter. Som praktikant bliver du en del af et dynamisk forlagshus, som finder og formidler tidens vigtige, rørende, oplysende og underholdende historier. People’s består af 20 engagerede medarbejdere, og vores udgivelser omfatter både dansk og oversat skønlitteratur og en bred vifte af nonfiktion.

Vi søger to praktikanter hvert halve år. Praktikken er ulønnet, og vi forventer en arbejdsindsats på minimum 16 timer ugentligt. 

Ansøgningsfristen er for hvert semester hhv. 1. maj og 1. november. Herunder kan du læse om de to praktikstillinger, vi tilbyder. Ansøgninger bedes sendes via mail til den oplyste mailadresse.

Praktikant til forlagets redaktion

Som praktikant bliver du en del af en redaktion, som arbejder med et bredt felt af skønlitteratur og nonfiktion. Du vil blandt andet være med til at læse og vurdere manuskripter, tekstredigere, udvikle nye bogprojekter, læse korrektur, udarbejde omslag og omslagstekster. 

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse, at du er ferm til grammatik, er en nysgerrig og skarp læser, har forståelse for kulturelle tendenser og skriver godt.

Kontakt:

Hvis du er interesseret i et praktikforløb i People’s redaktion, så send en motiveret ansøgning samt et CV til redaktør Joakim Nørregaard på mail: jono@peoplespress.dk

Praktikant til forlagets PR- og marketingafdeling

Er du interesseret i litteratur, formidling og medier? Kan du godt lide at skrive, udvikle kreativt indhold og koordinere projekter? Til forlagets kommercielle afdeling søger vi en praktikant, der gerne vil arbejde med praktisk og strategisk presse- og markedsføring af bøger.

Dine arbejdsopgaver:

  • skrive pressemeddelelser, forfatterinterviews og pitch til journalister
  • idéudvikle og håndtere PR-lanceringer fra A-Z
  • udarbejde presselister og koordinere udsendelse af anmeldereksemplarer til medierne
  • overvåge medieomtale og opdatere hjemmeside med presseklip
  • projektstyre bogreceptioner og koordinere deltagelse i litteraturfestivaler
  • planlægge, udarbejde og monitorere indhold på forlagets digitale platforme

Du er:

  • i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, sprogfag, journalistik, litteratur, medievidenskab eller lignende
  • god til at skrive fængende og korrekt dansk
  • interesseret i litteratur og velorienteret i danske medier
  • struktureret, selvstændig og idérig

Kontakt:

Hvis du er interesseret i et praktikforløb i People’s kommercielle afdeling, så send en motiveret ansøgning samt et CV til pressechef Mette König på mail: mk@peoplespress.dk

Få alt det bedste fra krimiens verden direkte i din indbakke!

Det kræver ikke andet, end at du tilmelder dig Krimifans nyhedsbrev lige her.

Tilmeld nyhedsbrevet