Romaner og noveller 6-10

Herman Bang (1857-1912) var prosaens mester. Hans forfatterskab hører til dansk litteraturs betydeligste, dels på grund af dets dybe psykologiske indsigt, dels på grund af den impressionistiske, filmiske stil, der fornyede datidens prosa, og som stadig præger nutidens litteratur. Romaner og noveller 1-10 er den første udgave, der gengiver det skønlitterære prosaforfatterskab i dets helhed. Udgaven omfatter de samlede romaner i bind 1-5 og de samlede noveller i bind 6-10. Alle teksterne er kritisk gengivet efter førsteudgave eller manuskript og forsynet med oplysende efterskrifter og forklarende noter. Bind 6 »Paria’er« er Herman Bangs tidligste skønlitterære arbejde, dateret 15.5.1878. De tre fortællinger, som aldrig blev udgivet i hans levetid, behandler et vovet tema: den prostituerede med en blanding af sentimentalitet og pikanteri. Stilistisk tyvstartede disse stærkt sceniske beretninger impressionismen. Som prosaforfatter debuterede han i foråret 1880 med novellesamlingen Tunge Melodier. Herfra er novellerne »Foran Alteret« og »Pernille« først sent blevet anerkendt i en bredere kreds. Præster, 1883, indeholder beske skildringer af gejstligheden, men rummer også en række nænsomme kvindeportrætter, bl.a. »Frøkenen« og »Elna«. De tre Excentriske Noveller (»Franz Pander«, »Fratelli Bedini« og »Charlot Dupont«), 1885, drejer sig især om unge, mandlige kunstnertyper. Her udfoldede Herman Bang for alvor sit talent for scenisk-impressionistisk gengivelse af de miljøer, der spiller stærkt ind på de tragiske livsforløb. Bind 7 Den romanlange klassiker »Ved Vejen« er hovedteksten i Herman Bangs største novellesamling Stille Eksistenser, 1886. Dens mange scener, dialoger og tilbageblik er bygget op med sikker, dramatisk hånd. Det stilfærdige stationsliv og Katinka Bais ulykkelige forelskelse er skildret med både ironi, humor – og medfølelse. Udgaven medtager også samlingens lange forord, hvor Herman Bang bl.a. fortæller om novellens baggrund. Under Aaget, 1890, fastslog Herman Bangs position som novelleforfatter. Af de tre tekster er den tragikomiske historie om den omrejsende danselærerinde Irene Holm den mest kendte. Forfatterens livlige beskrivelser af miljøer med en mangfoldig rigdom af typer foldes også sikkert ud i »En dejlig Dag« og »Frøken Caja«. Bind 8 Med sit dybt mismodige syn på kærligheden er artisthistorien »Les quatre diables«, 1890, en af Herman Bangs sorteste. Og at kunstneren er en outcast og kunstens pris er høj gøres skærende tydeligt af cirkusmiljøet, en verden, hvis grelt blændende facade og brutale bagside Bang forstod sig særdeles godt på. Liv og Død, 1899, beskriver drifternes herredømme over mennesket og skildrer et aristokrati i forfald og forandring. I fortællingernes levende replikker kommer den bangske impressionisme til udtryk i fortættet form. Ravnene. To Fortællinger, 1902, indeholder to vidt forskellige noveller, der viser omfanget af Bangs evner. Titelnovellen »Ravnene« er en satirisk fortælling om gerrighed og forstillelse i en københavnsk familie af det bedre borgerskab. Samlingens anden novelle »Julegaver« er endnu en indfølt skildring af de stille eksistenser i provinsen. I Sælsomme Fortællinger, 1907, prøver Herman Bang kræfter med en ny genre: den mystiske fortælling i stil med gysets mester Edgar Allan Poe. De tre fortællinger er meget forskellige, men har døden som fælles omdrejningspunkt. Bind 9 og 10 Noveller og skitser. Avis- og tidsskriftstryk 1878-1912 rummer litterær kortprosa, som Herman Bang ikke optog i sine bøger. Samlingen åbner med provinsstudentens første, henførte beskrivelse af København i »Under Illuminationen«, 1878, og ender med den 54-åriges fortættede skildring af den store rejse over Atlanterhavet i 1912 til U.S.A., hvorfra han ikke vendte tilbage i live. Teksterne stammer fra omkring 25 forskellige ugemagasiner, almanakker og aviser herhjemme og i Norge og har for størstedelens vedkommende været upåagtede eller helt ukendte uden for en snæver forskerkreds. Mange af bidragene er fiktive fortællinger i traditionel forstand, mens andre enten er livsbilleder fra nær og fjern eller mere eller mindre faktuelt prægede skitser omkring erindringer og oplevelser fra barndom og voksenverden. En del tekster bærer tydeligt præg af de medier, de er stilet til og træder undertiden det journalistisk-aktuelle nær, men de forbliver alligevel skønlitteratur ved at række ud mod noget alment og altidigt.