Rabbiens sidste dage
Af Stig Dalager & Martin Bigum
BIGUM ILLUSTRERER PÅSKEFORTÆLLING AF DALAGER.
En fortælling, der med udgangspunkt i den nyeste viden om Jesus fra Nazareth, nyfortolker flere elementer i en af de afgørende historier i den vestlige civilisationskreds. Bl.a. tillægger Dalager Jesus-skikkelsen flere følelser og en større modstand imod den romerske besættelse i tiden op til korsfæstelsen. Han nyfortolker Judasfiguren, der ikke længere ses som den, der i svig og for penge bevidst forråder sin religiøse læremester, men af idealisme kommer til at gøre det. Herudover er det i Dalagers tolkning ikke jøderne, men romerne, der er årsag til henrettelsen af Jesus.
En visuelt smuk bog illustreret af maleren og tegneren Martin Bigum, der tidligere bl.a. har illustreret Suzanne Brøggers gendigtning af ”Vølvens Spådom”.
Om forfatterne
Få inspiration til din næste læseoplevelse og bliv opdateret på de nyeste udgivelser
Det kræver ikke andet, end at du tilmelder dig People's nyhedsbrev lige her.
Tilmeld nyhedsbrevet