Nederlagets børn
En slægtsroman fra 1864
Da de danske tropper i 1864 bliver løbet over ende ved Dybbøl, skal Slesvigs befolkning vænne sig til at være tysk. Det gælder også familien på Vemminggaard, hvor man ikke bare har mistet tilknytningen til kongeriget, men også en elsket far. Trods stærke familiebånd er de fire søskende ikke enige om, hvordan man skal komme videre, og deres valg fører dem i forskellige retninger. Samtidig er Danmark inde i en brydningstid, og de mange nye bevægelser kræver en ekstra indsats for sammenholdet. Men slægtsfølelsen består på trods af alt, og den dag den fremvoksende nazisme truer familien, er hjælpen parat.