Kartofler
Camillas køkkenhave
Af Camilla Plum
I denne mini ebog fortæller Camilla Plum om alt, hvad der er værd at vide om kartofler, og vi får en af hendes bedste kartoffelopskrifter."Kartoflen er så foranderlig en vækst, at man kan spise den hver eneste dag uden at behøve blive træt af den. Den er så velsmagende, at den uden konkurrence er det mest delikate, vi overhovedet kan spise om sommeren, så neutral, at den med glæde tager imod enhver kærlig tilberedning, og så billig, at vi har råd til at krydre både den og vores liv med krydderier, mere kostelige grøntsager, kød af høj kvalitet, smør, hvor det behøver, og den bedste olivenolie, når det skal til.