K.B. Martinsen
Dansk officer og landsforræder
Af Frank Bøgh
K.B. MARTINSEN var et lysende talent i den danske hær i 1930’erne. Men i skuffelse og chok over den manglende danske vilje til modstand mod besættelsesmagten den 9. april 1940 tog den ærkekonservative, nationalistiske kaptajnløjtnant konsekvensen: Han sluttede sig til tyskerne og kæmpede på Østfronten mod bolsjevismen, blev kommandør af Frikorps Danmark og siden leder af det forhadte Schalburgkorps. Men Martinsen var en politisk amatør. Han kom på kant med tyskerne og blev sendt i tysk fangenskab, inden han i krigens sidste dage flygtede og vendte hjem til Danmark – fædrelandet, som han havde forrådt, og som dømte ham til døden.