Indtil det sortnede for mine allerede lukkede øjne

Chaufføren trykkede på et par knapper og slog formentlig derved kommunikationsanlægget fra. Det var min tanke. Det gav et klik fra, hvad jeg antog var centrallåsen. Der var en susen ude fra motorens køleranlæg, ellers stilhed.

Fra det øjeblik var det, som om en automatik overtog en del af min krop og hjerne. En vilje, som måske, måske ikke var min, drev mig fremad, og jeg måtte på en måde gøre mig umage for at følge mine egne bevægelser og ord.

Hvad skal vi? spurgte jeg med en spag, næsten hæs stemme. Han vendte sig mod mig, tog sine solbriller af og mødte mit blik med et uudgrundeligt udtryk, bedende, beklagende, venligt, men også urokkeligt, afklaret og kraftfuldt.

Da begyndte han at tale. Hans dansk var formfuldendt, med en tydelig vestegnsdialekt og et strejf af noget fjernere, noget mere eksotisk. Han talte langsomt, klart og tydeligt, og ordene forekom velovervejede, næsten indstuderede. Som havde han øvet sig på situationen gentagne gange, forberedt sig, hvilket også skulle vise sig at være tilfældet.

Det første, han sagde, var, at jeg ikke måtte være bange. Det var det første.

INDTIL DET SORTNEDE FOR MINE ALLEREDE LUKKEDE ØJNE er en novelle taget fra novellesamlingen KANINMASSAKREN af Jesper Wamsler.