Hva’ nu, hvis jeg hader sport?
Hvor meget motion skal jeg dyrke – eller rettere: Hvor lidt kan jeg nøjes med? Er det usundt at drikke kaffe, og hvor meget rødvin er for meget? I bogen Hva’ nu, hvis jeg hader sport?svarer professor og overlæge Bente Klarlund i brevkasseform på spørgsmål om sundhed i bred forstand. Med humor, indsigt og udgangspunkt i videnskabelige facts leverer hun det glade budskab, at man kan gøre noget godt for sig selv uden at skulle lægge tilværelsen radikalt om. Hva’ nu, hvis jeg hader sport? er en nem og overskuelig guide til alle de mennesker, som gerne vil holde sig i form, forblive kvikke i hovedet og leve længere uden nødvendigvis at dyrke en masse sport. Niels Rolands tegninger illustrerer humoristisk bogens pointer undervejs.