Farveanalyse
En håndbog til at finde dine bedste farver
Måske er de farver, der klæder dig, nogle andre, end dem du tror.
Har du nogensinde haft en bluse på, der fik dig til at se helt udvasket ud? Eller prøvet noget makeup, der fik det til at ligne, at du skulle til en fastelavnsfest Eller er det meste af dit tøj sort og beige, fordi du føler, at der ikke er nogen farver, der klæder dig?
Farveanalyse er den ultimative guide til at få en smuk, tidløs garderobe, som klæder dig og skaber glæde og selvtillid. De seneste år har den gamle trend fra 1980’erne hittet på de sociale medier, og i denne bog gentænker farveanalyseekspert Stina Lönnkvist trenden på pædagogisk, sjov og inspirerende vis.
Bogen gør dig klogere på farveteori og begreber som temperatur, klarhed og kontrast og hjælper dig til at identificere, hvilken farvesæson du er og dermed din farvepalette. Dyk helt ned i din palette og lær, hvordan du styler dig selv bedst – fra tøj og makeup til briller og smykker. Med analysen kan du finde dig bedre til rette i dit tøj og din stil, for alvor gøre op med fejlkøb og skabe en garderobe, som du elsker – også når den ikke hænger på bøjlen.
Få inspiration til din næste læseoplevelse og bliv opdateret på de nyeste udgivelser
Det kræver ikke andet, end at du tilmelder dig People's nyhedsbrev lige her.
Tilmeld nyhedsbrevet