Sølvhesten

Den dag, sølvrytteren fra Breda rider ind på gårdspladsen ved Teresas kro, bliver der vendt op og ned på Kats tilværelse. Hun begynder at drømme nye drømme, både gode og onde. Nogle af dem går i opfyldelse. Cornelius knaldede sin store næve mod dørstolpen. “Jeg skal lære dig…” sagde han. “Jeg skal lære dig at tale ordentligt til folk!” Sølvhesten hvinede og hamrede det ene forben i gulvet, så der stod gnister af stenene. “Du skræmmer hesten,” sagde Kat. “Kom her,” sagde Cornelius med den lave stemme, der betød, at det her var sidste advarsel. Men Kat rystede på hovedet og knugede om den halmvisk, hun var ved at tøre hoppen med. “Nej,” sagde hun. “Du kan jo selv komme og hente mig.” For hun vidste pludselig, med en kildrende fornemmelse af overlegenhed, at hendes stedfar var bange for den sære sølvhest med de gyldne rovdyrøjne… Hvis du kan lide Lene Kaaberbøls bøger om Skammerens Børn, er der gode chancer for at du også vil synes om Katriona. Hun er en strid, hidsig, rødhåret pige hvis største drøm er engang at få sin egen marehest og blive Sølvrytter. Men det er ikke let, når man er så god til at komme i problemer som Katriona … og har så farlige fjender som Hermelinen. Bogen er første gang udgivet i 2004.