Copenhagen noir

Gretelise Holm, Dorph/Pasternak, Kaaberbøl/Friis, Helle Helle, Naja Marie Aidt, Gunnar Staalesen, Susanne Staun, Klaus Rifbjerg, Benn Q. Holm m.fl. To drenge finder liget af en pige ved relæstationen i Valby. På Vesterbro smager en bortrømt polsk luder stålet af en parabellum. En gonzovideo med voldsporno i Nordvest havner i de forkerte hænder og får fatale følger. Og i den anden ende af byen, i Ørestadens mondæne ny-slum, ligger en afrikansk kvinde på flugt og skriger af smerte. Velkommen til Københavns mørke hjerte, velkommen til Copenhagen Noir. Copenhagen Noirer 14 nyskrevne historier fra nogle af de bedste krimiforfattere og største litterære navne i Danmark, Norge og Sverige, der alle kender byen og dens bagsider og de mange kvarterer, fra de skumle til de pæne, de nye og de gamle, og en tur over Øresundsbron til broderbyen Malmø, det seneste skud på stammen af drabantbyer i den danske hovedstad. Copenhagen Noir trækker dig byen rundt: ind i tusmørket på bodegaerne i Vanløse; ned ad “Dødsruten” i Indre by og ud på bohemernes Nørrebro, hvor virkeligheden ikke altid er til at skelne fra fi ktion. Den serverer skært bankekød i Nordvest; tager dig på bordel på Vesterbro og damejagt af den grimme slags samme sted. For ikke at tale om et norsk showdown på Hovedbanegårdens Spor 7; en tur tilbage i tiden “on the wrong side of the tracks” i Sundby og en skæbnesvanger taxatur på det mondæne og mytiske Frederiksberg med de store boulevarder og endnu større personligheder. Copenhagen Noir er hård kriminalitet og novellekunst, der blander blod. Kompileret af litteraten og krimikenderen over dem alle, Bo Tao Michaëlis, der har skrevet en introduktion til begrebet noir.