Manusindsendelse

Leder du efter et forlag til din bog eller idé?

Så vil vi gerne høre fra dig.

Du kan sende dit manuskript til os med posten eller indlevere det i vores reception, adressen er People’s, Vester Farimagsgade 41, 1606 Kbh. V, att.: manuskript, fiktion/fakta.

Vedlæg et følgebrev, hvor du fortæller lidt om dig selv og projektet, så kan redaktøren bedre sætte sig ind i manuskriptet, og husk din e-mail.

Vi udgiver både skønlitteratur (romaner, krimier, prosa) og faglitteratur (biografier, debat, reportage, historie, ledelse mv.) for voksne. Vi foretrækker færdige manuskripter inden for skønlitteratur, så har vi det bedst mulige grundlag for at bedømme materialet. Drejer det sig om faglitteratur, modtager vi også synopser eller velunderbyggede idéforslag.

Vi bestræber os på at svare dig hurtigst muligt og senest inden for 12 uger.

Når manuskriptet er modtaget og registreret, sender vi en kvittering pr. e-mail. Dernæst læser vi manuskriptet og tager stilling til det i redaktionen. Da vi modtager mange manuskripter, har vi desværre ikke mulighed for at give uddybende respons på alle de manuskripter, vi takker nej til.

Hvis du ønsker dit manuskript retur, kan du vedlægge en frankeret svarkuvert eller afhente det i receptionen – husk at give os besked, vi opbevarer manuskripterne i to uger efter afslag. Har du spørgsmål angående formalia, eller vil du gerne afhente dit manuskript, kan du sende os en mail på: manuskript@peoplespress.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mange hilsener

Redaktionen

Få alt det bedste fra krimiens verden direkte i din indbakke!

Det kræver ikke andet, end at du tilmelder dig Krimifans nyhedsbrev lige her.

Tilmeld nyhedsbrevet