Kommende titler

 

 

Familien Bridgerton. Den ugifte hertug

Udkommer fredag, 3. april, 2020

LONDON, 1813. Daphne Bridgerton er både begavet og smuk – alligevel modtager hun kun ægteskabstilbud fra bejlere, hun ikke synes om. Men da den unge hertug Simon Bassett kommer til byen, forandres alt.Sammen lægger Daphne og Simon en snedig plan: Hvis de indgår en falsk forlovelse, vil den rette type friere måske endelig få øjnene op for Daphne, og samtidig vil overklassens ægteskabsgale mødre forhåbentlig holde sig langt væk fra Simon, som ingen intentioner har om at gifte sig. Nogensinde.I begyndelsen går planen som smurt, men efterhånden som dagene går, bliver det sværere og sværere for både Daphne og Simon at skelne mellem skuespil og ægte følelser.Den verdenskendte romantiske serie om Familien Bridgerton udkommer nu endelig på dansk. Den ugifte hertug er første bind ud af otte.

 

 

Afdeling N

Udkommer lørdag, 18. april, 2020

JØRN MOOS BLEV SOM UNG BETJENT ansat i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelse havde lav prioritet, og hvor handlen med hash og stoffer eksploderede.Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald, til pushere og hårdkogte kriminelle.Læseren kommer med Jørn Moos ind bag facaden på Politigården, hvor han kæmper for at fange de skruppelløse bagmænd, der står bag internationale smuglerringe, som omsætter for millioner på narkomanernes forfald.Han tager os med ind til afhøringer, aflytninger og nogle af de første agentsager i danmarkshistorien, mens Afdeling N tager skrappere og skrappere metoder i brug.

 

 

Invester i livet

Udkommer lørdag, 2. maj, 2020

HVORDAN VIL DU GERNE LEVE, NÅR DU BLIVER ØKONOMISK UAFHÆNGIG?Investér i livet giver dig den fulde værktøjskasse til at blive en sikker vinder på aktiemarkedet – enkelt og ansvarligt. Alle kan lære det, og det kræver ikke store beløb at få pengene til at arbejde for dig – 500 kroner om måneden er en god begyndelse.Pernille og Jane har udviklet Lev & tænk enkelt-filosofien, hvor man skærer ned på sit forbrug og i stedet investerer sine penge. På den måde skaber man en pengemaskine, der over tid kan give luft i økonomien og dermed mere frihed.Forfatterne støtter dig i at forenkle tilværelsen og begynde at udleve dine drømme og ambitioner – om det så er mere tid med familien, rejser, en pause i livet eller uddannelse. For hvad vil du, når du får råd?Denne bog er for alle, der vil lære at investere, og alle, der drømmer om at leve præcis det liv, som er rigtigt for dem.