Forlaget People’s søger en studentermedhjælper til SoMe/PR-teamet
Vi søger en kreativ og selvstændig studentermedhjælper til vores SoMe/PR-team med tiltrædelse hurtigst muligt. Du garanteres 15 timer ugentligt (med mulighed for ekstra timer)
Vi forestiller os, at du
- er i begyndelsen af en videregående uddannelse
- begår dig hjemmevant på de sociale medier og kan skabe fængende indhold for et forlag – både skriftligt og visuelt
- er typen, der googler tutorials, når du vil lære nyt, og byder ind med alternative veje at gå på de sociale medier
Eksempler på dine opgaver hos os:
- Du er community manager i to Facebook-grupper og på en Instagram-profil
- Du bidrager med levende content som reels og stories til hovedprofilerne
- Du kreerer grafik og redigerer video ud fra skabeloner*
- Du uploader artikler til forlagets bogblog, så de er læsevenlige med fængende overskrifter, billeder med blikfang og styr på SEO (artiklens brødtekst er ofte forudproduceret)
- Du organiserer og pakker kreativ post til vores bloggersamarbejder
- Du sælger bøger til forfatterevents
- Du køber ind og står for anden forberedelse til bogmesser og andre events
*) Du vil selvfølgelig blive oplært i Photoshop, Premiere Pro, Monday og WordPress. Kendskab til et eller flere af systemerne er ikke et krav, men dog en klar fordel.
People’s er et forlagshus for tidens store historier, forfattere og formidlere. Vi udgiver på tværs af flere medieplatforme og er en del af Storytel, en af verdens største streamingtjenester for digital litteratur.
Vi er 27 kollegaer, som har en uformel, ambitiøs og engageret kultur. Du vil høre til i teamet for PR og marketing.
Interesseret?
Så skriv til Karoline Markholst, ansvarlig for digital marketing – karoline@peoplespress.dk. Skriv ”Studentermedhjælper til SoMe/PR-teamet” i emnelinjen. Send i én samlet PDF en kort ansøgning og dit CV. Medsend gerne links til eller eksempler på hvad du kan på sociale medier. Ansøgningsfrist 10. april 2022. Samtaler afholdes løbende.