Tor Nørretranders: Det næste ungdomsoprør kommer til at handle om at elske samfundet

4. oktober 2019

Hvor er glæden ved, at samfundet fungerer, at der er vand i hanerne, færger til tiden og et sundhedsvæsen der er bedre end sit rygte? Hvornår oplever vi at være taknemmelige for at være del af et samfund? Har vi overhovedet et ord for det? Samfundsglæde er det begreb og det ord, forfatteren Tor Nørretranders introducerer med denne bog for at udtrykke værdsættelsen af samfundet. For hvis vi ikke lægger mærke til, at vi sammen har skabt et værdifuldt samfund, mister vi evnen til at stritte imod, når det får lov til at forvitre.

Uddrag af Samfundsglæde
af Tor Nørretranders

MANIFEST OM  SAMFUNDSGLÆDE

Vi lægger ikke rigtig mærke til vores samfund.
Derfor passer vi ikke ordentligt på det.
Det forvitrer. Kommer ud af form.

Vi lægger mest mærke til kriser og ballade.
Ikke hvordan hverdagen fungerer.
Det er som hvis vi kun mærkede vores krop gennem smerte.
Og aldrig følte kroppens glæde ved at blive brugt.

Vi mærker vores samfund ved at bruge det.
Skabe bæredygtig hverdag: samfundsmotion.
Lægge mærke til alt hvad vi gør i samfundet.
Lave det om så det holder i længden.

Vi mærker at det strømmer mellem os.
Livsudfoldelse. Samfundsudfoldelse.
Så kommer samfundsglæden.

Mærk samfundet. Det mærker dig. 

FORORD

Samfundsglæde – det er dét, vi mangler for at sætte gang i samfundsudviklingen. Ikke bare som et nyt ord og et nyt begreb, men som en ny virkelighed: en taknemmelig glæde over alt det der faktisk virker i samfundet – og en uopsættelig lyst til at få resten til at fungere bedre. Vi skal blive opmærksomme på samfundets gode sider, som vi har det med helt ubevidst at tage som en selvfølge, for derved at kunne gøre op med de dårlige sider, som vi knap magter at tage fat på, fordi det hele forekommer os så træls. 

Klimakrisen, ulighedskrisen og den menneskelige tomhedsfølelse i den moderne verden er udfordringer der kalder på samfundsglæde: en fælles energi der vokser ud af stoltheden over at vi har skabt et samfund som kan håndtere store udfordringer fordi der faktisk er noget der fungerer. Midt i al elendigheden.

Vi savner glæden over at gøre ting sammen, udrette ting sammen, være sammen og være en del af noget der er større end os selv. Fællesskab. Visioner. Drømme. Månerejser. Ansvar over for de kommende generationers ve og vel. Ikke bare i det lille samfund, det lokale og nære, men også i det store samfund, hvor vi glemmer alt det der virker – og ikke rigtig er stolte over at vi er med i det her samfund. 

Stauns, august 2019 T.N.

Kapitel 1

KROPSGLÆDE OG SAMFUNDSGLÆDE

Det er med samfundet som med kroppen: Vi lægger mest mærke til det, når der er noget galt. Aviserne skriver om kriser, svigt og skandaler, ligesom kroppens signalsystemer fortæller om smerte, irritation og hudafskrabninger. Vi lægger ikke mærke til alt det, der bare fungerer: Hverken drikkevandsforsyningen eller nyrefunktionen er genstand for vores opmærksomhed i det daglige. Og når vi endelig tænker på højre knæ eller det varme vand, er det pludselig svært at tænke på andet, for der er et eller andet helt galt lige dér. Kroppen vækker bevidstheden med smerte; samfundet med kriser.

Vores opmærksomhed er med andre ord rettet mod det der ikke fungerer, mens alt det der fungerer, er noget vi bare tager for givet og ignorerer. Det giver os unægtelig et skævt billede af krop og samfund. Hvis vi ikke lige tænker efter, kunne vi let komme til at forveksle oplevelsen af kroppen med følelsen af smerte og oplevelsen af samfundet med vidnesbyrd om kriminalitet, bureaukrati og svindel. Det er også vigtige ting at forholde sig til, men udgår jo ikke hele historien om hverken samfund eller krop. Hvornår lægger vi mærke til at tingene fungerer, måske endda ligefrem godt? Hvornår er vi opmærksomme på alt det, vi overser i det daglige? Og hvad sker der hvis vi ikke er opmærksomme på det? Kan vi så tage vare på det? Lader vi samfundet og kroppen forfalde?

Der er en afgørende forskel på oplevelsen af krop og samfund: Kropsglæden. For kroppens vedkommende er der en anden vej til kropsoplevelse end smerte, jag og pine: følelsen af velvære og behag, nydelse. Når vi har brugt vores krop, føler vi glæde indeni – måske en let ømhed, måske en let træthed, men også en brusende livlighed, en gennemstrømning af energi, en indre aktivitet, vi bryder os om. Efter en gåtur, en leg, et boldspil, en gang brændehugning, motion, sex, ukrudtslugning, rengøring, møbelsamling. Der skal ikke så meget til før vi mærker kroppen og dens tilstand. Motion er så rart – især bagefter. Vi glædes over et legeme der mærkes så smukt, efter at det blev brugt.

Der er forskel på smerte og kropsglæde. Smerten er lokal, angår noget bestemt og uopsætteligt. Glæden er global, det er hele kroppen der er glad, når den er det – og det er en følelse der hviler i sig selv, emmer af tålmodighed og tolerance. Ah, det er godt at strække sig lidt ud på sofaen eller stranden efter en svømmetur.

Glæden over at mærke at man fungerer, er en vigtig del af kropsoplevelsen, både i den højtidelige form med spirituelle overtoner og i den helt elementære følelse af behag ved at have brugt sig selv. Kropsglæden er et incitament til at gøre noget, som måske umiddelbart udfordrer magelighed og kuldskærhed, men som man véd vil føles så eventyrlig dejligt bagefter. Den er ikke rettet mod en bestemt negativ tilstand, såsom smerte, men mod en generel, omfattende positiv tilstand af velvære. Kropsglæden giver os lyst til vores krop. Kropsgløde er godt.

Men hvor er det tilsvarende begreb for samfundet? Hvornår glæder vi os bare over at samfundet virker, at togene går til tiden, posten kommer ud, elektriciteten strømmer, cykelstierne er asfalterede, butikkerne bugner af oste, det varme vand fosser ud af hanerne – og snart er kommunalvalget klar? Hvornår værdsætter vi at vi er en del af et samfund? Politikerne taler om det op til valgene, men hvor er følelsen i dagligdagen? Hvor er samfundsglæden? Hvorfor findes ordet ikke?

Der er grund til at udvikle og opdyrke samfundsglæde, for hvis vi ikke kan glæde os over samfundet, hvordan skal vi så kunne forsvare det, beskytte det og forbedre det? Hvis vi kun reagerer på kriser og klager, får vi svært ved at navigere ind i fremtiden. Så er vi svagt stillet, når tingene forvitrer. Når postvæsenet holder op med levere breve på  anstændig tid, pensionsordningerne ikke virker, kulturlivet forfalder og politikerne sælger samfundets infrastruktur til amerikanske eller australske kapitalfonde. Hvis vi ikke kan glæde os over samfundet, men kun klage over det, får vi svært ved at forsvare samfundet mod en økonomisk kontrollogik.

Tænk at toget kan komme for sent. Det betyder at der til hverdag er en regelmæssig togdrift, en offentligt kendt køreplan og en fælles konvention om tid i samfundet. Samfundsglæde er altså et begreb og en følelse, som skal i sving for at forsvare et samfund, vi knap nok aner vi indgår i. Bestemt ikke fordi samfundet er perfekt eller ikke skal laves om. Bestemt ikke. Men fordi vi ikke kan navigere ind i forandringernes tid, hvis ikke vi har mærket hvad vi godt kan lide ved samfundet. Og navigere skal vi. Samfundet forandrer sig med accelererende hastighed, overalt og hele tiden: nye medier, nye arbejdspladser, nye teknologier, nye sociale ordninger, nye erhverv, nye nedskæringer, nye nyheder. Forandringerne sker hurtigere og hurtigere. Dermed bliver navigationen mere og mere vanskelig. Det bliver sværere og sværere at få øje på alt det der forsvinder, og alt det der ikke er blevet bedre. Vi har brug for at kunne m.ærke hvor vi skal hen. Hver især og sammen.

Læs også:

Hvis vi skal give børn og unge de bedste forudsætninger for at trives i livet, er vi nødt til at forstå, at vores adfærd har afledte effekter. Alt det, vi gør (eller ikke gør), […]

Christian Ørsted: Det er ikke forandringer, der er modstand mod – det er dårlig ledelse En af de mest skadelige myter inden for ledelse er myten om, at der er modstand mod forandring. […]

Din krop har brug for, at du bøjer og strækker den, som den er skabt til, livet igennem. Det gælder ikke mindst som årringene bliver flere og skavankerne sværere at ignorere. I dette uddrag […]

I DET HAR JEG ALTID SAGT deler Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm ærligt ud om sit livs op- og nedture og om de erfaringer, der har gjort hende til den stjernejournalist, som hun er […]

Satiren er et spejl for samfundet, satiren er demokratiets salt og hofnarren, der giver et rids i magthavernes maske. Satiren er den lille dreng, der peger på kejseren og siger “hov, han har […]

3 ting du helt sikkert ikke vidste om naturen. Naturen består af et net af komplicerede forbindelser, og langt de fleste af dem lægger vi mennesker ikke mærke til. Med udgangspunkt i de nyeste […]