Jeg – nogens mor?

Af Cana Buttenschøn fra 40 uger efter

I det sekund, jeg blev gravid med mit første barn, blev verden forandret. Desværre tog det mig noget tid at forstå, at det kun var min verden, som ikke længere så ud, som den gjorde i går.

Øjeblikket, hvor man ser den positive graviditetstest, er selvfølgelig forskelligt fra kvinde til kvinde, og nogle har måske stirret på de første hundrede negative graviditetstests før denne ene positive, altafgørende test. Andre har, ligesom jeg aldrig taget en graviditetstest før. Nogle bliver glade. Nogle bliver bange.

Jeg blev begge dele.

Allermest blev jeg glad over, at jeg overhovedet kunne blive gravid. For tænk nu, hvis jeg ikke kunne? Det havde jeg naturligvis tænkt på, men min bekymring var heldigvis unødvendig. Dernæst blev jeg skide bange. Jeg var jo gravid! Lynhurtig hovedregning fortalte mig, at det altså betød, at jeg skulle have et barn. At jeg skulle være nogens mor.

F. U. C. K.

Samtalen med min mand blev derefter.

Faktisk forsøgte jeg først at sige det på sms, og det gik noget a la:

”Har du tid et øjeblik?” Send.

Min mand svarede ikke i løbet af de 30 sekunder, alle ved, man skal svare indenfor, når nogen sender en besked med  vigtigt et budskab – også selvom der intet sted står noget om, hvad det enormt vigtige budskab er. Jeg tænkte derfor, at han nok ikke havde hørt telefonen, og at jeg bare lige kunne ringe op hurtigt, så han kunne opdage min sms.

LÆS OGSÅ: Grundlæg sunde spisevaner hos dit barn

Han tog telefonen med det samme. Mission failed. 

Jeg smalltalkede det bedste, jeg havde lært. Kunne ikke få det sagt. Lagde på.

Han ringede igen og spurgte, hvad jeg ville? Han havde læst min sms.

Jeg spurgte, om han havde tid til at snakke. ”Ja”.

”… Okay, så ringer jeg om lidt” var mit svar. For helvede. Hvordan skulle jeg nogensinde fortælle ham det? Det ville jo betyde, at jeg skulle bruge det dér ord om mig selv. Gravid.

Jeg kunne ikke, men der var ligesom ikke rigtigt nogen vej udenom, så i stedet for at ringe sendte jeg ham et billede af den positive graviditetstest.

Han ringede mig op med det samme, og vi brugte vel en halv time på massiv hjertebanken og synkrone ”fuck”-sigelser.

Glade, bange, overraskede og slået fuldstændigt ud af kurs.

Det var et kæmpestort øjeblik, som bare voksede og voksede de næste mange måneder, før det kulminerede i en smertens nat og fødslen af min første søn.

Jeg blev mor. Eller i hvert fald havde jeg fået et barn. Jeg havde brugt så mange af graviditetens 40 uger på at forberede mig på den nu overståede fødsel, at jeg faktisk helt havde glemt at sætte mig ind i, hvad pokker jeg skulle stille op bagefter. Faktisk anede jeg ingenting om, hvad der nu skulle ske – i de 40 uger efter fødslen.

Under alle de mange barselsbesøg, var der flere, som fortalte mig om, hvor svært alting havde været for dem, dengang de var nybagte mødre, imens de smilende fortsatte deres smøre med at forvisse mig om, at ”man lærer det hele hen ad vejen”.

Jeg tror, jeg smilede tilbage, imens jeg tænkte: ”Hvis du er blevet så forbandet klog, hvorfor kan du så ikke bare fortælle mig, hvordan man gør? Jeg fatter ikke en bjælde af det her, og jeg ved intet om, hvad jeg skal stille op med det her lille barn, som fylder mit liv og mit hjerte!”

Men nej, det kan man selvfølgelig ikke sidde og sige som nybagt mor. Tænk, hvis nogen så faktisk troede, at jeg var en dårlig mor. Nej, det går virkelig ikke. Det sidste, jeg havde lyst til som nybagt – og tilmed temmelig ung og jordemoderuddannet – mor, var, at eksponere min sårbarhed og uvidenhed over for nogen. Jeg ville jo bare gerne gøre det hele rigtigt.

Heldigvis tror jeg, at det allervigtigste med et lille barn er kærligheden og omsorgen. Kys, nus, blide ord – og selvfølgelig en masse mælk og rene bleer.

Men når det er sagt, så synes jeg altså stadig, det er pissefejt, at der ikke var nogen, som dengang lige brugte en times tid på at sætte mig ind i the basics om, hvad det kan være smart at vide, når man pludselig står der med en baby.

Derfor har jeg skrevet denne bog. Som en lille, kærlig håndsrækning til dig, som skal være mor – måske for første gang.

Der vil være både tips og tricks til noget af alt det, ingen taler om, og jeg vil fortælle dig om nogle af alle de mange gange, jeg har følt mig som en fiasko. Jeg håber, at det kan være med til at give dig en ro til at lære dig selv at kende som mor, for du er god nok. Husk altid på, at der ikke findes nogen endegyldige svar og sandheder om moderskabet, andet end at du allerede ved erhvervelsen af denne bog er den allerbedste mor, dit barn kan ønske sig: Den mor, som reflekterer over moderskabet og bekymrer sig om sit barn.

Se på hinanden 

Der findes ikke noget endegyldigt facit på, hvordan man skal bruge sin barsel, men én ting er sikker, og dét er, at man altid kommer i tvivl. Altid. Selv hende, der ser ud, som om hun kan det hele. Hvis du tvivler, så tjek #40ugerefter på de sociale medier for at møde andre kvinder som dig selv – nybagte mødre. Brug det, og del dit liv som mor med andre kvinder i samme situation.

Alt er tilladt på #40ugerefter, uanset om det er ammebryster, nuttede babykinder, trøjer fyldt med gylp, jeans der pludselig passer igen eller et stuegulv, som ikke har set en støvsuger i ugevis. Så længe vi bare lover hinanden, at vi er – kommer eller har været – i samme båd, for let’s face it. Det er vildt at blive nogens mor, og jeg håber, at vi med #40ugerefterkan skabe et nuanceret billede af livet med små børn.

Læs også:

2018-09-19T12:21:10+00:00