Redaktøren anbefaler: De 5 bedste børnebøger fra 2018

Hvad skal der ligge under juletræet i år? Vores redaktør for børne- og ungdomslitteratur anbefaler de fem bedste børnebøger fra året, der gik. Uanset om dit barn er vild med youtubere, superhelte, historie, fantasy eller videnskab, er der masser af inspiration at hente!

Pludselig så Lisa, at en af bøgerne på hylden næsten lyste op. ”Håndbog for superhelte” stod der på ryggen. Det føltes, som om bogen talte til hende og bad hende om at tage den og begynde at bladre …

9-årige Lisa har det ikke godt i sin nye skole. Hun bliver mobbet af en drengebande, og hver dag flygter hun ind på biblioteket for at slippe væk fra sine forfølgere. En dag finder hun en bog, som beskriver, hvordan man ved at praktisere 101 færdigheder kan blive en superhelt. Kan det virkelig lade sig gøre? Mærkeligt nok er bogen ikke registreret i bibliotekets system, og bibliotekaren hvisker til Lisa, at det nok er meningen, at den håndbog skal med Lisa hjem og blive der. Og i det øjeblik begynder Lisas rejse mod at blive superhelt.

Tempofyldt, hæsblæsende og spændende historier om en pige, der tager sagen i egen hånd. En slags moderne Pippi Langstrømpe med superkræfter, som skildres med fantastiske illustrationer. Et eventyr, som man sluger og med en heltinde, man bare må elske!

Bogen er rigt illustreret, næsten som en graphic novel, og passer til aldersgruppen 6-10 år

Bøger i samme serie

100 nye fortællinger om 100 exceptionelle kvinder

Godnathistorier for rebelske piger 2 er opfølgeren til den sensationelle New York Times-bestseller, som inspirerer piger jorden rundt til at drømme større, sigte højere og kæmpe hårdere. Bogen er en hyldest til 100 ekstraordinære kvinder – fra Nefertiti til Beyoncé, fra dronning Kristina af Sverige til J.K. Rowling. Dronninger og aktivister, ballerinaer og jurister, pirater og IT-specialister, astronauter og opfindere – en fabelagtig samling, der efterlader læseren med en befriende fornemmelse af uendelige muligheder.

”Essentiel læsning for piger, men sandelig også drenge; børn, der læser denne ved sengetid, er garanteret store og inspirerende drømme.” – Fiona Noble, The Guardian

”Anti-prinsessebogen, der lærer piger at være rebelske.” – Georgina Rannard, BBC News

Bøger i samme serie

Hvorfor er der bjerge og have?
Kommer vi virkelig fra aberne?
Hvordan var Jorden på dinosaurernes tid?
Hvorfor er der jordskælv og vulkanudbrud?
Hvad bliver Jordens og menneskets skæbne?

Pak rygsækken og husk bjergstøvler og dykkerdragt, for nu skal du på opdagelsesrejse på din utrolige planet. Du rejser helt tilbage til Jordens vilde fødsel og videre ned i ur-havet, hvor livet blev tændt. Du vil opleve, hvordan dinosaurerne dør, og mennesker opstår, og du kommer til at klatre op på de højeste bjerge, ned i glødende vulkaner og helt ind til Jordens hede kerne. Undervejs får du svar på alle dine spørgsmål om kloden lige under dine fødder – den tredje planet fra Solen.

Lars Henrik Aagaard er videnskabsjournalist på avisen Berlingske og forfatter til flere populærvidenskabelige bøger, blandt andet de roste bestsellere Hvor langt er der til verdens ende?, Hvad er Månen lavet af? og Rejsen til rummet.

Bøger i samme serie

Venedig 1298

Sarah er en fattig pige med særlige evner. Hun bor sammen med sin familie på en lille ø ud for Venedig og dagligt sejler hun over til Markuspladsen og Dogepaladset for at skaffe mad eller løbe ærinder. Alle steder er hun i fare, for hun tilhører et folk, der er forfulgt. Hun drømmer om at gøre Venedig til sit hjem, men drømmen trues af mystiske begivenheder omkring hende – det er som om, der sker ting omkring hende, som hun ikke kan kontrollere. En dag møder hun en gruppe børn med en hemmelighed, en hemmelighed der ligner Sarahs egen. Det er de magiske børn, og sammen finder de ud at, at de har evner, der kan forandre alt. For Sarah – og for verdenshistorien.

De magiske børn er en ny serie historiske fantasyromaner for børn i alderen 10-14 år. Hver bog tager udgangspunkt i en verdenshistorisk begivenhed og en berømt person. Bøgerne bindes sammen af fortællingen om de magiske børn: En hemmelig loge, som har spillet en rolle i mange historiske begivenheder. De magiske børn har nemlig den særlige evne, at de kan lave magi ud af deres fantasi, og de har derfor muligheden for både at hjælpe historien på vej – eller at ændre den!

Bøger i samme serie

Morten Münster er én af Danmarks mest populære youtubere, som især er kendt for sine sjove videoer om “Bubbi, den talende hund”. Morten er gået sammen med børnebogsforfatteren Merlin P. Mann og har skrevet tre fantastiske og sjove bøger om Bubbi. I første bog finder man ud af, hvordan Morten reddede Bubbi fra en gal videnskabsmand, i bog nummer to forfølger Bubbi stjernedrømmene i Hollywood, og i tredje bog står Bubbi pludselig ansigt til ansigt med en grizzlybjørn og må bruge alt, hvad han har lært.

Bøgerne er fyldt med hæsblæsende action og gakkede optrin og er meget populære blandt børn i alderen 8-12 år. Så populære, at den første Bubbi-bog i år blev tildelt Orlaprisen i kategorien “Bogen, der fik mig til at grine”.

Bøger i samme serie

Læs også:

Redaktøren anbefaler: De 5 bedste børnebøger fra 2018 Hvad skal der ligge under juletræet i år? Vores redaktør for børne- og ungdomslitteratur anbefaler de fem bedste børnebøger fra året, der gik. Uanset [...]

Rebelske piger: Beyoncé Uddrag af Godnathistorier for rebelske piger 2 Af Elena Favilli & Francesca Cavallo Sangerinde, sangskriver og forretningskvinde Født d. 4. september 1981, USA Beyoncé var seks år gammel, da hendes far [...]

Så tag dem med på Bogforum Der er masser på programmet for både store og små. Her er tre bud på, hvad I kan opleve sammen. 1. Mød [...]

Rebelske piger: J.K. Rowling Uddrag af Godnathistorier for rebelske piger 2 Af Elena Favilli & Francesca Cavallo Forfatter Født d. 31. juli 1965 Da Joanna var seks år gammel, skrev hun en novelle [...]

Rebelske piger: Frida Kahlo 1907 - 1954 MEXICO Uddrag fra Godnathistorier for rebelske piger Af Elena Favilli & Francesca Cavallo Der boede engang en lille pige ved navn Frida i et skrigblåt [...]

Af Lasse Lyngbo og Martin LyngboFra De magiske børn 1: Marco Polos skatKAPITEL 1 – Venedig 1298Klak! Den lille guldsten ramte gulvet. Lyden rungede fra gulv til loft i den store kirke.Klak! Endnu en [...]

2018-12-14T13:53:36+00:00