Rebelske piger: Beyoncé
Uddrag af Godnathistorier for rebelske piger 2
Af Elena Favilli & Francesca Cavallo
Sangerinde, sangskriver og forretningskvinde
Født d. 4. september 1981, USA
Beyoncé var seks år gammel, da hendes far begyndte at sælge billetter til deres hjem, så folk kunne komme og se hende danse og synge. Da Beyoncé fortalte sin mor, at hun ville lave et band med sine veninder, sagde hendes mor: “Okay. Jeg syr jeres kostumer.” Og sådan blev Destiny’s Child født.
Beyoncé var bandets dronning. Hun var flittig og fokuseret og interesseret i at lære så meget som muligt om alle områder af musikbranchen.
I starten var hendes far manager. Men da Beyoncé besluttede, at hun selv ville have kontrollen over sin karriere, bad hun ham om at træde til side. Hendes helt store rollemodel var den kendte sangerinde og sangskriver Madonna. Ligesom hun ville Beyoncé ikke kun være en populær sangerinde, hun ville have styr på det hele. Og det var lige, hvad hun fik.
Har du ikke fået læst Godnathistorier for rebelske piger 1 endnu, så find den her
Sang for sang, album for album og koncert for koncert banede Beyoncé vejen for sig selv og blev en inspiration for mennesker over hele verden. Hun sang om frihed, om kærlighed, om uafhængighed og om smerte – både personlig smerte og social uretfærdighed. Hun inspirerede millioner af sorte kvinder til at være stolte af deres kultur, af deres oprindelse og af deres egen unikke stil.
Da Beyoncé blev tilbudt at optræde ved Super Bowl, USA’s største sportsbegivenhed, trådte hun ind på stadion sammen med en hær af kvindelige dansere, der alle var klædt i sort. Der sang hun for øjnene af hundred millioner seere den overbevisende, sorte kampsang “Formation”.
I dag er hun verdens mest indflydelsesrige popstjerne.

Illustration af: Eline Vandam
OM BOGEN
Velkommen til 100 nye portrætter af usædvanlige og exceptionelle kvinder, der har haft indflydelse på deres tid, og som har inspireret andre. Hver eneste kvinde præsenteres med et smukt maleri samt en lille historie formet som et eventyr. Godnathistorier for rebelske piger 2 er bygget op som et opslagsværk, og den er rigt illustreret i farver med 60 smukke malerier malet af kvindelige kunstnere.
Bogen er en opfølger til bestselleren Godnathistorier for rebelske piger fra 2017. Forfatternes projekt er at skabe fokus på stærke kvindelige karakterer, dels for at fortælle historierne og dels for at inspirere børn over hele verden med stærke kvindelige forbilleder inden for alle felter.
UDKOMMER 19. OKTOBER 2018
Anmelderne skrev om den første bog
“En spændende og anderledes bog … fantastiske historier og illustrationer” – Weekendavisen
“farverig og spændende … bør stå på ethvert barns hylde” ★★★★★★ – Litteraturhuset
“Fantastiske livsberetninger … gå ud og køb bogen med det samme!” ★★★★★ – Ord fra en bibliofil
“en absolut exceptionel bog” ★★★★★ – Boghunden
Læs også:
Anette Prehn: “Fællessang kan være en vigtig vej til balancepunktet i livet og eksistensen.”
Hvis vi skal give børn og unge de bedste forudsætninger for at trives i livet, er vi nødt til at forstå, at vores adfærd har afledte effekter. Alt det, vi gør (eller ikke gør), [...]
Hele Danmarks Kisser taler ud: Om 3.828 kubikmeter gylle og en flaske Esprit de Valdemar
I DET HAR JEG ALTID SAGT deler Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm ærligt ud om sit livs op- og nedture og om de erfaringer, der har gjort hende til den stjernejournalist, som hun er [...]
Flere af Grimms grumme eventyr, der er så modbydelige, at de næste ikke bør fortælles.
Flere historier, der er så modbydelige, at de næsten ikke bør fortælles... Brødrene Grimms eventyr er kendt og elsket af både børn og voksne i hele verden. De oprindelige eventyr udkom første gang på [...]
Hvem er han? Hvor kommer han fra? Få historien om et af de største mysterier i nyere tid: Smadremanden.
Historierne bag legenderne fra Zirkus Nemo Igennem tyve år har cirkusdirektør Søren Østergaard rejst land og rige rundt med sit Zirkus Nemo. Med sig har han haft nogle af landets mest markante og [...]
Pynt juletræet og hjemmet op med de fineste juleting fra Anja Takacs’ fortryllende perleunivers.
I PERLEJUL viser perledronningen ANJA TAKACS vej ind i et fortryllende perleunivers, denne gang fuld af de fineste juleting, som børn og barnlige sjæle kan glæde sig over at lave. Pynt juletræet og hele [...]
Casper Børge Nielsen: “Der findes næppe en jagerpilot, der ville bringe sig selv i denne situation helt frivilligt.”
Som barn drømte Casper Børge Nielsen om at blive pilot, og allerede som 17-årig gik han igang med at tage et flycertifikat. Da han som ung mand så Top Gun, var han ikke det [...]