JUL PÅ BORGEN VI byder på tolv personlige fortællinger om det, de fleste af os samles om hvert år: julen og dens traditioner. Medlemmer af Folketinget samt dets direktør fortæller om barndommens uspolerede juleglæde, om samvær og familie, om maden, træet og gaverne – kort sagt alt det, mange af os forbinder med julen. Herunder kan du læse den julehistorie, som Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet har bidraget med.

Uddrag af JUL PÅ BORGEN VI

Min jul med hjemløse gav perspektiv

af Rasmus Prehn, Socialdemokratiet

Når det kommer til julen og navnlig juleaften, er jeg ægte traditionalist. Det er vigtigt for mig, at tingene foregår på samme måde hvert år. Plads til lidt nytænkning og andre ideer, nuvel, men det må ikke tage overhånd. “Rør blot ikke ved min gamle jul,” som vi synger i “Sikken voldsom trængsel og alarm”.

Hos mig skal juletræet hentes i fællesskab. Da jeg var barn, var det min far, der savede træet til, inden det blev båret ind i stuen. Nu er det mig, og familien står klar og siger: “Neeej, hvor er det flot, og hvor passer det godt ind i stuen!” – også alle de mange gange, hvor træet er lidt for højt, lavt eller skævt. Hele familien er sammen om at pynte træet, mens der høres julemusik. Faktisk kører julehittene i nærmest konstant sløjfe på anlægget hjemme hos os allerede fra tidligt i november. Jeg er egentlig aldrig hoppet på den bølge, der foragter den tidlige julevirak før december. Jeg tænker nærmere: Jo mere, jo bedre. Jeg kan også finde på at lave flæskesteg med rødkål i oktober for ligesom at varme lidt op til julen med en lille privat forpremiere.

Selve juleaftensdag går vi i kirke om formiddagen. Det kristne næstekærligheds- og solidaritetsbudskab kan jeg ikke få nok af, og i julen giver det særlig god mening. Det er jo hjerternes fest. Lokalt i Aalborg, hvor jeg bor med min kone og tre børn, er der hvert eneste år arrangeret krybbespil, og de lokale børn er klædt ud som Josef, Maria, hyrder og de hellige tre konger. Guld, røgelse og myrraskær for fuld udblæsning, og vi nyder det. Det er en rørende oplevelse hvert år. Gentagelsen af budskabet er en værdi i sig selv. Det er blevet et ritual, der signalerer tryghed, samhørighed og identifikation.

Juleaften har min familie altid insisteret på, at der skal danses rundt om juletræet, mens der synges. Der synges salmer, men også mere folkelige sange. “Vi skal altså også huske de ukristelige sange,” som min farfar altid sagde med et glimt i øjet. Så sange som “Højt for træets grøn-ne top”, “Ræven rask over isen” og “Nissen er en kunstig mand” indgår i repertoiret hjemme hos os juleaften side om side med salmerne. Også her har traditionen stor værdi.

Efter jeg har mødt min kone, Heidi, som i modsæt-ning til mig er ægte nordjyde, har jeg holdt jul med hendes familie nordenfjords hvert andet år. I begyndelsen var der små ting, som blev gjort anderledes i hendes familie, men med årene er vores traditioner vokset sammen i en fælles tradition, som vi giver videre til vore børn. Jeg elsker det – jeg kan ikke få nok af traditioner, gentagelse og julehygge.

Et år holdt jeg dog juleaften på en helt anden måde. Julen 1998 boede jeg i Yorkshire, hvor jeg læste sociologi et semester på Leeds University. Mine forældre pressede hårdt på for at få mig hjem til jul, de tilbød endda at betale flybilletten hjem. I familien virkede det utænkeligt – nærmest blasfemisk – ikke at holde jul sammen. Og når nu det faktisk kunne lade sig gøre rent praktisk at komme hjem, hvorfor så ikke, lød deres indtrængende argument.

Men for en ung, idealistisk sociologistuderende måtte det være anderledes, så jeg trodsede mine forældres øn-ske. Måske opfattede jeg lidt hånligt og bedrevidende det derhjemme som konformt, kedeligt og traditionelt. Nej, jeg ville blive i England. Vi var fire studerende fra hvert vores land, der blev enige om, at vi ville fejre juleaften som frivillige i den lokale Salem Church i Leeds, hvor vi havde læst i avisen Yorkshire Evening Post, at der var en særlig gudstjeneste og hyggeaften for hjemløse.

Da vi meldte os som frivillige, oplevede vi til vores pinagtige overraskelse, at den lokale præst og organisa-tor var skeptisk og afvisende. Til jul er der altid nogle, der vil hjælpe, men hvad med alle de andre dage? Og var vi bare sådan nogle ensomme udvekslingsstudenter, der ville have en oplevelse for en aften? Manden havde jo på sin vis ret, og vi blev flove over vores egen ungdommlige kådhed og selvfedme. Hvorfor havde vi ikke tænkt os bedre om? Og hvorfor skulle han og kirken stå på den anden ende, fordi vi tilfældigvis ville være gode for en enkelt aften, når nu vi alligevel var langt væk fra vore familier? Nej, vi måtte hellere melde os til yderligere en række aftener med praktisk arbejde, oprydning, rengøring, smøring of sandwich, opvask og meget andet. Men vi kom også med juleaften 24. december 1998 til den særlige gudstjeneste for byens hjemløse.

Menuen juleaften i Salem Church stod på sandwich med lyst brød ost og litervis af earl grey-te med sødmælk. Jeg må indrømme, jeg sendte sultne tanker hjem til barndomshjemmets andesteg, flæskesteg, rødkål og brunede kartofler. Men samtalerne gik, hyggen steg, og på skift begyndte vi at fortælle historier om oplevelser, vi havde haft. Det var barske sager, de hjemløse kunne berette om – de boede på gaden i et England, der aldrig har haft det samme sociale sikkerhedsnet som hjemme i trygge Danmark, hvor det ellers heller ikke er for morsomt at være hjemløs.

Vi spillede kort og raflede, og på et tidspunkt blev det til en omgang “rundt om bordet” i bordtennis. Sidst på aftenen blev der så kaldt til andagt med tilhørende salmesang inde i selve kirkerummet. Her var det rørende at mærke følelsen af samhørighed og fællesskab, der voksende frem iblandt os, mens vi sang salmerne, men også at se blikkene hos hinanden, når vi tænkte tilbage på jul med vore familier eller andre minder. Jeg fik tid til at reflektere over min privilegerede og forkælede tilværelse hjemme i Danmark, min trygge barndom, min søde og omsorgsfulde familie. Min første jul med hjemløse gjorde indtryk og gav perspektiv.

Aftenen i Salem Church lærte mig i den grad noget. Noget jeg ikke lige glemmer. Ikke kun hvor vigtigt det er at hjælpe, bakke op og leve op til det kristne næstekærligheds- og solidaritetsbudskab, men også at påskønne den trygge, gode og omsorgsfulde jul, jeg har været vant til.

Siden den juleaften i Leeds har jeg lagt vægt på at støtte og bakke op om det frivillige sociale arbejde for hjemløse, for misbrugere, for psykisk syge, for flygtninge og mange andre, der har brug for hjælp. Ikke nødvendigvis netop til jul, hvor mange står i kø for at bidrage, men på nogle af alle de mange andre dage. Hjemme hos os lærer vi vores børn at købe avisen Hus Forbi, samle ind til Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og Flygtningehjælpen m.m., og er der mulighed for at arbejde frivilligt og gøre en forskel, skal man springe til. Vi kan alle gøre en forskel. Og løfter vi i flok, rykker det for alvor.

Når jeg igen næste juleaften synger med på salmerne og danser med rundt om juletræet sammen med min familie, tænker jeg også over, hvor heldig, privilegeret og lykkelig jeg er over at være en del af denne smukke og årelange juletradition, der er retningsgivende for min tilværelse og min familie på så mange måder. Jeg ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Hold fast i traditionerne, “jul igennem” gerne allerede fra november, men husk også at gøre noget for andre – det kunne for eksempel være de hjemløse!

JUL PÅ BORGEN VI byder på tolv julehistorier fra: landet, provinsen, storbyen, Færøerne og Grønland – og med afstikkere til Yorkshire og Paris. Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti har endnu en gang bedt folk med deres daglige gang på Christiansborg om at skrive hver en julehistorie. Igen i år går forfatternes honorar ubeskåret til hjemløse-organisationen Hus Forbi.

Læs også:

I PERLEJUL viser perledronningen ANJA TAKACS vej ind i et fortryllende perleunivers, denne gang fuld af de fineste juleting, som børn og barnlige sjæle kan glæde sig over at lave. Pynt juletræet og hele [...]

JUL PÅ BORGEN VI byder på tolv personlige fortællinger om det, de fleste af os samles om hvert år: julen og dens traditioner. Medlemmer af Folketinget samt dets direktør fortæller om barndommens uspolerede juleglæde, [...]

Opskrift på juleentutiasten, Sarah Skarums vaniliekranse Sarah Skarum: "Der findes to skoler inden for vaniliekransbagning: Dem, der bager med få mandler, og dem, der bager med mange. Ja, faktisk findes der tre, for [...]

Uhyggelig og stemningsfyldt julekrimi af Camilla Läckberg Der er knap en uge til jul, og Martin Molin fra Tanumshede politistation er på vej til familiesammenkomst med sin kæreste – og han er ikke [...]