I PERLEJUL viser perledronningen ANJA TAKACS vej ind i et fortryllende perleunivers, denne gang fuld af de fineste juleting, som børn og barnlige sjæle kan glæde sig over at lave. Pynt juletræet og hele hjemmet op til jul med flettede julehjerter, kulørte julekugler, søde juleengle og meget mere. Her får du tre af opskrifterne fra bogen, som du og din familie kan lave sammen.

Uddrag af PERLEJUL
Af Anja Takacs

JULEHJERTER

Når du juleaften tager familien i hånden og lystigt skråler “Højt fra træets grønne top”, så er det næppe uden, at der hænger et julehjerte på træet. Julehjerterne er en gammel, dansk tradition, og det siges, at det ældste bevarede julehjerte er flettet i tyndt glanspapir af H.C. Andersen i 1860’erne.

PLADER

1 kvadratisk plade til det lille hjerte 4 kvadratiske plader til det store hjerte

SÅDAN GØR DU

Lav julehjerterne, som mønstret viser. Derefter vælger du selv, om du vil hænge hjerterne op med bånd eller snor. Et bredt stykke bånd er virkelig fint og gør hjerterne ret nemme at pynte med.

TIP!

Klip et stykke bånd i samme bredde som dit vindue. Hæng hjerterne på båndet, og sæt båndet fast i hver sin side af vinduet. På den måde får du det fineste julepynt til dine vinduer med kun bånd og perler.

STOR OG LILLE JULEKUGLE I 3D

Intet juletræ uden julekugler! Nogle kan lide helt ens julekugler på hele juletræet, mens andre elsker at blande en masse forskellige farver. Det bedste ved perlejulekuglerne er, at man helt selv bestemmer, hvordan de skal se ud. Du kan lave dem alle i én farve, du kan lave dem prikkede ved at sætte hver anden perle på pladen i en anden farve eller lave hver anden ring i en anden flot farve, så julekuglerne får striber.

TIP!

Når julekuglerne er samlet, kan du give dem et pust med en spraylim eller duppe hobbylim rundt på kuglen og derefter drysse fint glimmer på. Når de hænger på juletræet og får kastet lys på sig fra træets lyskæder, glitrer julekuglerne på fineste vis.

DET SKAL DU BRUGE

Du skal bruge 1 lille rund plade,
men gerne flere så du slipper for at stryge over alt for mange omgange Snor til ophængning
Limpistol

SÅDAN GØR DU

Hvis du vil lave en lille julekugle, skal du lave ring 1-4 i det antal, der står på mønstret. Vil du lave den store julekugle, skal du også lave ring 5.
Lav alle de ringe, som du skal bruge, stryg dem på begge sider, og læg dem i pres under et spækbræt eller en tung bog. Lav en hank af snoren ved at binde de to ender sammen, så du har en passende længde snor til ophængning. Træk derefter snoren igennem den ene ring 1. Ringene limes nu sammen med limpistolen i den rækkefølge, som samleoversigterne viser.

JULEENGEL

Et af de første mønstre, jeg lavede til bogen her, var denne søde juleengel, og det giver faktisk rigtig god mening, for englene har hørt til julen, lige siden jesusbarnet blev født og lagt i en krybbe. Det siges, at Gud sendte en engel ned på Jorden for at beskytte det nyfødte barn i Bethlehem. Derfor er denne perleengel en virkelig fin gave at give videre til dem, du holder af og gerne vil give en ekstra sød gave i julen.

TIP!

Hvis du ikke har fjer liggende i kreaskuffen, kan du sagtens klippe englens vinger ud af pap. Du tegner blot englevingerne, så godt du kan, og limer dem på bagsiden af din perleengel.

DET SKAL DU BRUGE

4 kvadratiske plader
En limpistol
Krøllet snor eller garn til englens hår Store fjer eller pap til englens vinger

SÅDAN GØR DU

Lav de 3 perledele, og gør dem klar til strygning. Stryg først englens to øjne, og læg dem i pres. Derefter stryger du selve englen på begge sider, så den er godt varm. Fold de to spidser på englen ind imod hinanden, sådan at bunden bliver så rund som muligt, og englen kan stå selv. Når englen har den ønskede form, skyller du den under koldt vand, så den stivner og holder formen med det samme. Lim øjne, vinger og hår på med en limpistol, og giv eventuelt englen en sløjfe i håret eller rundt om halsen.

ANJA TAKACS  er mor til to og har bloggen Krea by Anja Takacs, hvor hun deler sine kreationer med alle sine mange følgere. Hun har tidligere udgivet blandt andet PERLEDYR, PERLESJOV og MINE FØRSTE PERLERIER som er solgt til udgivelse i flere lande.

Læs også:

Flere historier, der er så modbydelige, at de næsten ikke bør fortælles... Brødrene Grimms eventyr er kendt og elsket af både børn og voksne i hele verden. De oprindelige eventyr udkom første gang på [...]

I PERLEJUL viser perledronningen ANJA TAKACS vej ind i et fortryllende perleunivers, denne gang fuld af de fineste juleting, som børn og barnlige sjæle kan glæde sig over at lave. Pynt juletræet og hele [...]

JUL PÅ BORGEN VI byder på tolv personlige fortællinger om det, de fleste af os samles om hvert år: julen og dens traditioner. Medlemmer af Folketinget samt dets direktør fortæller om barndommens uspolerede juleglæde, [...]

Opskrift på juleentutiasten, Sarah Skarums vaniliekranse Sarah Skarum: "Der findes to skoler inden for vaniliekransbagning: Dem, der bager med få mandler, og dem, der bager med mange. Ja, faktisk findes der tre, for [...]

Uhyggelig og stemningsfyldt julekrimi af Camilla Läckberg Der er knap en uge til jul, og Martin Molin fra Tanumshede politistation er på vej til familiesammenkomst med sin kæreste – og han er ikke [...]

Hvis vi skal give børn og unge de bedste forudsætninger for at trives i livet, er vi nødt til at forstå, at vores adfærd har afledte effekter. Alt det, vi gør (eller ikke gør), [...]