Tiden hænger på træerne

På “idiotens dag” bliver Venusia født i 1915 i Rom. Moren er dansk og faren er ud af en rig italiensk familie. Første Verdenskrig og en konkurs sender Venusias familie til Schweiz, og siden til Danmark. Den store, stærke, dansk-italienske familiekrop bliver splittet for alle vinde og børnene mærker de voksnes desperation. Der er en historie i familien, som alle helst fortier, og som den følsomme Venusia bliver optaget af. Den drejer sig bl.a. om tre skæbnesvangre kvinder, ét barn og en stor mængde blod. Historien, eller rettere brudstykkerne af den, gør hende nervøs. Hun lægger til og trækker fra. Blodet, barnet og de tre kvinder bliver til et eksistentielt regnestykke, som hun gerne vil have til at gå op. Tiden hænger på træerneer Venusias erindring om et liv, fortalt af hende selv som gammel dame. Det er en stor, vild og i ordets egentlige forstand fabelagtig roman om identitetens omtumlede vilkår i et vanvittigt århundrede. Bogen portrætterer det 20. århundrede som industrialismens vugge og grav. Herfra knytter Skovgaard an til kernefamiliens opløsning, katolicismen og kristendommen, Italien som civilisationens vugge, sanselighedens forandrede vilkår og menneskets bevægelse væk fra kroppen og ind i internettet, rusmidler, spiseforstyrrelser, tvangshandlinger mm. Slægtsromanen bliver bredt ud til en fortælling om en nation og den vestlige verdens udvikling, og ligger fint i tråd med den magiske realisme der præger bl.a. Günther Grass’ bog Bliktromlen og Guillermo del Toros film Pans Labyrint.