Super-Charlie

Der er almindelige babyer. Og der er ualmindelige babyer. Og så er der Charlie. Den nat Charlie bliver født, støder to stjerner sammen. En håndfuld stjernestøv drysser ned på ham, og pludselig kan Charlie alt! Altså, næsten alt. Mor og far ved ikke noget om Charlies hemmelighed, og det er nok også det bedste, synes Charlie. Han savler fl ittigt, bruger ble og babypludrer for ikke at vække unødig mistanke. Men da hans elskede storebror støder ind i problemer på skolen, er det på tide, at Super-Charlie tager affære. Med en plan, der kræver stort mod, ihærdighed og en enkelt lorteble. Camilla Läckberger en af Sveriges mest populære krimiforfattere. Super-Charlie er hendes første børnebog i en planlagt serie. En morsom og finurlig fortælling om en familie og deres både almindelige og ualmindelige hverdag.