Min ungdoms smukke dage

En jødisk piges kz-dagbog Alle forbereder sig til natten. Om dagen ved jeg det godt: Russerne er lige i nærheden. Men om natten forlader min optimisme mig; jeg bliver bange. Natten er tysk, og hvad er jeg over for denne nat? Og hvorfor skulle jeg være den, der klarede sig igennem? Vi har ikke engang den dømtes håb: benådningen. Vi er ikke skyldige, kun ‘skadelige’. En 14-årig jødisk pige med en blyantsstump og en notesbog er blandt de dødsdømte i Auschwitz i sommeren 1944. Hun skriver for at overleve. For at bevare forstanden, hvor barbariet har taget over. Hun skriver om fornedrelserne. Om fortvivlelse, når livet kan opmåles som afstanden mellem røgen fra krematorierne og kanontordenen fra fronten i det fjerne. Og om de dødsdømtes latter, der bryder frem, når tårer ikke længere slå til. Min ungdoms smukke dageer et unikt vidnesbyrd. En dagbog fra koncentrationslejrene, skrevet blandt de levende døde. Det er en rystende læsning, men også en forunderlig historie om, hvodan en dagbog bliver rammen om en eksistens: Jeg skriver, derfor er jeg.