Hemmeligheden om Nebula

Hæsblæsende eventyr, farlige forbindelser og spændende missioner venter 12-årige Cruz Coronado, da han flytter fra sit hjem på Hawaii for at gå på den prestigefyldte skole, Akademiet, sammen med 23 andre elever fra hele verden. Her skal de lære, hvordan de bliver den næste generations store forskere og opdagelsesrejsende.

Men der er meget mere på spil for Cruz. Han er knapt ankommet til Akademiet, før han opdager, at familiens historie er mere mystisk, end han troede, og at han lever livet temmelig farligt. Mens han arbejder på at knække koder, møde nye venner og se ind i fremtiden på spændende missioner, bliver han tvunget til at se det vigtigste i øjnene:

Hvem er det, der er ude efter ham … og hvorfor?

Første bog i Explorer Akademiet – en ny underholdende og tempofyldt serie inspireret af virkelighedens opdagelser udført af National Geographic Society.