Boks (De grønne skove)

”Hvorfor ikke være lige så direkte som Jane Aamund og straks betro læseren, at hun med sin nye roman, De grønne skove, igen har ’leveret varen’. Det er en dramatisk og farverig historie holdt sammen af vidnesbyrdet om en kærlighed, der udholder alt. Tidsskildringen er overbevisende. Det samme er beskrivelsen af de forskellige miljøer, som læseren både hjemme og ude konfronteres med.” Kristeligt Dagblad

I pinsen 1859 finder skandalen sted. Den unge landmand Jens Kristensen forlader Lolland og konen Kirsten for at rejse til Argentina. Han vil skabe sig en ny tilværelse, hvor der er højt til himlen og langt til de danske skove.

Jens’ eventyr får store konsekvenser. Han forelsker sig hovedkulds og intenst i tjenestepigen Marie, satser sine penge i spil og må krydse Atlanten med livet som indsats. Og da han får argentinsk jord under fødderne, er intet, som han havde forventet.

“De grønne skove” er en dramatisk fortælling om de glemte danske indvandrere, der levede og overlevede på trods. “De grønne skove” er første bind i Jane Aamunds argentinske slægtskrønike.

2019-07-20T17:06:55+00:00