Den tavse røver

En brutal hjemmerøver hærger i et sædvanligvis øde kystområde nord for Stockholm, men ud for kysten ligger krydstogtsskibet Ocean Gala for anker med 1.800 asylansøgere ombord, og højreradikale kræfter samles for at demonstrere mod deres ankomst.

På Det Fællesskandinaviske Akademi for Gerningsmandsprofilering ser Conrad Løwe for første gang i sin lange karriere stort på reglementet, da han i situationen øjner muligheden for at danne sin helt egen eliteenhed, hvis største aktiv er unge Nadia Elmkvist: Med sit særlige talent for at aflæse kropssprog er hun en eminent afhøringsleder, men også noget af en udfordring.

Aspiranterne skal lokalisere hjemmerøveren. En opgave, der ikke blive lettere af, at Nadia og deres kontakt hos det lokale politi, Hampus Cedergren, har svært ved at blive enige om, hvor hårdt man kan tillade sig at gå til hjemmerøverens ofre.
Den tavse røver er første bog i serien AKADEMIET om den unge afhøringsleder Nadia Elmkvist og enspænderen Hampus Cedergren.