People’sPress søger digital content manager

People’sPress udgiver bøger skrevet af en bred og varieret vifte af forfattere. Vi leder efter en erfaren content manager, der med kreativitet og entusiasme kan markedsføre vores alsidige bogudgivelser online: Dels via originalt og engagerende egenproduceret indhold på forlagets digitale kanaler, samt via omtale på digitale platforme såsom podcasts, blogs, online-magasiner og hos relevante influencers.

Jobbet

  • Strategisk udvikling og drift af People’sPress’ egne digitale kanaler.
  • Udvikling og produktion af digitalt indhold herunder video, tekst, smågrafik, billeder og audio.
  • Pitche udvalgte bogudgivelser til digitale medier.

Dine centrale opgaver er …

  • At identificere den gode historie.
  • At udvikle digitale strategier for udvalgte forfattere og at eksekvere disse på People’sPress egne digitale kanaler.
  • At planlægge og producere kreativt indhold til People’sPress egne digitale kanaler.
  • At indgå i et tæt samarbejde med presse-temaet og marketing-teamet.
  • At udvikle digitale strategier for samarbejder med andre kulturelle institutioner som fx museer, teatre og festivaler.

Vi leder efter en kandidat, der …

  • Har et indgående kendskab til alle kreative formater på sociale medier.
  • Har kendskab til de kreative spilleregler på sociale medier, trends og tendenser.
  • Er uddannet journalist eller har en anden kommunikationsfaglig uddannelse.
  • Har erfaring med at arbejde databaseret og strategisk med SoMe.
  • Har et bredt netværk i digitale medier.
  • Har erfaring med de basale programmer i Adobe-pakken, digitale nyhedsbreve, videoredigering og klipning.
  • Er udadvendt og kreativ, velfungerende i både sololøb og samarbejde, og kommunikerende og empatisk i relationen til forlagets forfattere.

Stillingen er en fuldtids-fastansættelse med arbejdsplads på Vester Farimagsgade 41, 1606 Kbh V

Du ansøger om stillingen ved at maile til vores chef for PR, Salg og Marketing, Nicole Bellaiche på nicole@peoplespress.dk

Vedhæft én samlet PDF indeholdende: Ansøgning, CV og gerne eksempler på dit tidligere arbejde med digitalt content på SoMe (links eller screenshots).

Ansøgningsfristen er 23. december 2019.