At stirre ind i helvedes forgård

“Jeg tilhører dem, der mener, at de, som arbejder med straffesager – de, som kender stoffet indefra – bør oplyse og med deres vinkel give indblik i nogle af deres sager – naturligvis inden for grænserne af tavshedspligten. Jeg er med andre ord tilhænger af en vis åbenhed inden for det, som med en populær betegnelse kaldes true crime. Jeg mener, at politiet og anklagemyndigheden udfører et vigtigt stykke arbejde, som offentligheden bør kende til.”

Forord til JEG SOM ANKLAGER
Af Jakob Buch-Jepsen

Mange følger med stor interesse med i kriminalsager. Vi gyser over forbrydelser og frydes ved deres opklaring.

Typisk beskrives kriminalsager med vægt på, hvad pressen får indsigt i. Hvad journalister selv finder frem til, hvad politiet afslører under efterforskningen, og hvad der kan fortælles i forbindelse med reportager fra retten.

Jeg har arbejdet ved kriminalsagernes udgangsdør. Der, hvor de slutter, og retfærdigheden sker fyldest, og det ender med domfældelse eller frifindelse. Jeg har ført en lang række straffesager som offentlig anklager mellem 2002 og 2018, og jeg mener, at jeg kan bidrage med nogle nuancer ved at fortælle om mit arbejde under straffesager og overvejelserne bag.

Jeg vil forsøge at tage læserne med ind i mit maskinrum. Med eksempler fra en række afsluttede sager ønsker jeg gennem min personlige fortælling at udbrede kendskabet til, hvordan man arbejder som anklager. Forhåbentlig kan jeg bidrage til den almindelige oplysning om, hvordan det danske retssystem er skruet sammen og virker hver eneste dag.

Jeg tilhører dem, der mener, at de, som arbejder med straffesager – de, som kender stoffet indefra – bør oplyse og med deres vinkel give indblik i nogle af deres sager – naturligvis inden for grænserne af tavshedspligten. Jeg er med andre ord tilhænger af en vis åbenhed inden for det, som med en populær betegnelse kaldes true crime. Jeg mener, at politiet og anklagemyndigheden udfører et vigtigt stykke arbejde, som offentligheden bør kende til.

Som ansat i politiet og anklagemyndigheden støder man på mange forskellige mennesker – skyldige som uskyldige, høj som lav, vanekriminelle og helt almindelige mennesker – og som regel er der en god, men ulovlig grund til, at vi mødes. Man sætter sig ind i, hvorfor en sags parter har gjort, som de har gjort, og ofte forstår man godt handlingerne og deres motiver. Ikke dermed sagt, at nogen går fri, alene fordi vi forstår hinanden som mennesker.

Men så er der også de sager, som efterlader både de forurettede og hele samfundet med flere spørgsmål end svar.

En anerkendt svensk journalist skrev for nylig om en af mine sager, at det var som »att stirra rakt in i helvetets förgård«.

At stirre lige ind i helvedes forgård.

Den sætning var en ganske rammende beskrivelse for nogle af de beviser, som forelå i sagen. Det fik mig til at tænke på, om den rendyrkede ondskab findes. Vi kender den alle sammen fra filmene, men findes den også i virkelighedens Danmark?

Svarene kan være mange, og kontrasterne flyder ofte ud, når man begynder at dykke ned i en straffesag. Det er ikke let at svare på, om ondskaben findes. Faktisk er det min oplevelse efter mange år som anklager, at det kun er i et fåtal af de kriminalsager, som når retten, at der ligger rene ondsindede intentioner bag handlingerne.

Men den findes. Ondskaben er derude, men heldigvis er det få mennesker, som besidder den til fulde.

Jeg har været i kontakt med mange kriminelle gennem årene. Stået ansigt til ansigt med dem og set dem ind i deres øjne. Forsøgt at forstå deres handlinger, forsøgt at forstå det uforståelige. I retten kan det være svært at få den mest ærlige og åbne dialog med en tiltalt om hans person og hans liv, men af og til lykkes det. Når jeg er trængt igennem den kriminelle facade og når ind til mennesket bag, så finder jeg ofte en form for svar. Efter min mening er svaret på kriminalitet ofte ikke ondskab, men spørgsmål om arv og miljø – dårlige forbilleder i familien eller omgangskredsen, dårlig eller slet ingen uddannelse, misbrug, en eller anden form for personlighedsafvigelse, psykisk sygdom eller økonomiske motiver.

Men der findes undtagelser. De værste forbrydere kan have mørke og onde sider i deres personlighed, som jeg ikke forstår – og ikke ønsker at forstå.

I den anledning er det vigtigt for mig at understrege, at straffesager ikke handler om at vinde eller tabe, når man er anklager. Jeg er ikke dommer over godt og ondt. Jeg er faktisk slet ikke med til at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. Mit arbejde handler om at få et muligt kriminelt forhold belyst så objektivt som muligt. Veje for og imod. Som offentlig anklager tager man stilling til, om der skal rejses tiltale i politiets sager, eller om de skal sluttes uden retsligt efterspil. I sidste ende er det de uafhængige domstole, der afgør, om politiet og anklagemyndigheden uden enhver rimelig tvivl har været i stand til at løfte bevisbyrden for, at der er sket det, som er beskrevet i et anklageskrift.

Dem, som måske efterfølgende kan føle sig som vindere og tabere, er straffesagens parter, det vil sige de forurettede og de tiltalte. Personligt ser jeg sådan på det, at der ikke findes nogen vindere, når en straffesag afsluttes ved en domstol. Det har mange års praktisk erfaring lært mig, og det håber jeg står klart i denne bog.

Mange kan relatere sig til eller har en holdning til især sager af personfarlig karakter eller sager, der involverer børn og unge. De fleste mennesker har også prøvet at dømme andre – med rette eller urette. Dømme andre, uanset om de er anklaget for en simpel eller mere alvorlig forbrydelse.

Når mange dømmer samtidig, opstår »folkedomstolen«, og den fører desværre sjældent noget godt eller brugbart med sig. Jeg synes, man skal overlade domme til domstolene. Men jeg forstår skam godt, at folk er interesserede i kriminalsager og har en mening om, hvordan retten skal tale. Det har vi heldigvis en fin ordning på i Danmark, for i mange straffesager sidder der lægdommere og nævninge – helt almindelige mennesker, der er med til at fælde dom på et oplyst grundlag, det vil sige med fuld indsigt i en sags detaljer.

En ting er folkedomstolen. Men værre er det, når politikere »glemmer« magtens tredeling og offentligt gør sig til dommere over verserende sager i retssystemet. Det har der været flere eksempler på i de senere år.

Heldigvis er det hverken befolkningen eller politikere, som skal dømme ved Danmarks domstole, men dommerstanden, som er fri og uafhængig, og som sætter de private følelser i baggrunden og på baggrund af nationale og internationale love og konventioner forsøger at nå frem til det rette resultat.

Den såkaldte straffesagskæde kan være lang – fra anmeldelse over efterforskning til behandling i retten. Det tager sin tid at afslutte en sag, og det kræver, at alle led i sagens gang gør deres bedste. Og alle led er uundværlige, for at arbejdet kan lykkes – administrative medarbejdere, efterforskere, anklagere og alle andre involverede.

Som offentlig anklager er man ligesom dommerne statens repræsentant, bare på den anden side af skranken. Anklageren arbejder med resultaterne af politiets efterforskning og har bevisbyrden, så domstolene kan finde tiltalte skyldig eller ikke-skyldig. Man udfører som anklager et stykke arbejde som fagperson. Som et tandhjul i det store maskineri.

Men man kommer også meget tæt på mennesker, der for manges vedkommende befinder sig i deres livs skæbnestund i retten. Ofre for grove forbrydelser, der får oprejsning. Forbrydere, der sendes mange år i fængsel eller ud af Danmark for evigt. Så det ville være løgn, hvis jeg påstod, at man ikke bliver påvirket personligt, selv om man opretholder den professionelle tilgang. Så med denne bog vil jeg prøve at give et blik ind i både sagerne og den betydning, de har haft for mit arbejdsliv.

Når sidste side er læst, vil du formentlig kunne se, at en anklagers arbejdsliv også kan have en vis betydning for hans eller hendes private liv. Forhåbentlig giver det også lidt stof til eftertanke. Hvordan holder man fast i alt det fine i livet – humanismen, troen, håbet og kærligheden, når man dagligt er vidne til død og elendighed? Jeg håber, du som læser vil fundere lidt over vores retssamfund. Over forbrydelse og straf.

Jeg har orlov fra anklagemyndigheden, og i øjeblikket arbejder jeg som advokat i advokatfirmaet Koch/Christensen. Jeg fører civile sager og almindelige straffesager – ikke mindst sager, som vedrører strafferetlige undersøgelser eller disciplinærsager mod offentligt ansatte, eller for offentligt ansatte, der er forurettede i en sag. Det har givet mig et rigtig godt og sundt indblik i offentligt ansattes arbejdsliv, og det har været med til at udvikle mig både menneskeligt og fagligt.

Som offentlig anklager er man underlagt en tavshedspligt. Derfor kan ikke alle oplysninger fra straffesagerne i denne bog omtales. Jeg har i arbejdet med denne bog gjort mig mange tanker om, at fremstillingen skal være interessant, men det, der ligger mig mest på sinde, er, at ingen forurettet eller pårørende – og heller ingen dømt – skal føle sig krænket af det, jeg fortæller. Det er derfor, at alle personer, som ikke har arbejdet professionelt med de omtalte straffesager, er anonymiseret.

Sagerne er »mine«, hører man indimellem folk i faget sige. Men først og fremmest er sagerne jo et anliggende mellem sagens parter.

I lovgivningen har vi imidlertid et princip om offentlighed i retsplejen. Vi ønsker ikke et kafkask samfund, hvor borgerne ikke har tillid til retssystemet, fordi domme falder i mørke. Derfor afvikles langt hovedparten af danske straffesager for åbne døre. Almindelige mennesker har mulighed for at følge med, hvis de møder op i retten, og der er plads i salen, og journalister kan frit rapportere fra en sag på deres liveblog, hvis de ellers overholder spillereglerne om dørlukning og navneforbud. Det betyder, at mange af de oplysninger, som er fremme under en retssags såkaldte hovedforhandling, efterfølgende gerne må refereres eller genfortælles.

Bogen her er sammensat af mine noter gennem mange år, aktindsigter i domme, retsreportager fra forskellige medier og ikke mindst mange timers samtaler med min medforfatter, journalist og mangeårig retsreporter for blandt andet Ekstra Bladet, Stine Bolther. Stine har været til stede på tilskuerpladserne i flere af de sager, jeg har ført, og det har været et værdifuldt og uundværligt udgangspunkt for denne bog.

Før hvert kapitel præsenteres en paragraf i straffeloven, som har været en del af tiltalen i den pågældende sag. I mange af sagerne har tiltalen omfattet mere end blot denne ene paragraf, men for anskuelighedens skyld har jeg udvalgt paragraffer, som har været særligt betegnende for netop sagen eller sagerne omtalt i kapitlet. Sidst i kapitlerne 3-12 gengives et lille uddrag fra min procedure i den pågældende straffesag. Uddragene er gengivet efter pressens omtale af sagerne. Mellem bogens kapitler er der indsat nogle korte dagbogs-optegnelser med mine private noter og tanker fra slutningen af februar 2018 og to måneder frem: Den hektiske tid, hvor den såkaldte ubådssag kørte ved Københavns Byret, og hvor jeg som anklager for en stund blev genstand for verdenspressens opmærksomhed.

Malmø den 1. marts 2019

Jakob Buch-Jepsen

Advokat og tidligere anklager Jakob Buch-Jepsen har fået stribevis af kriminelle stillet til ansvar for deres ugerninger og dømt ved retten i Danmark. Han har stået ansigt til ansigt med dem og set ind i deres øjne. Forsøgt at forstå deres handlinger, forsøgt at forstå det uforståelige. I JEG SOM ANKLAGER giver Jakob Buch-Jepsen læseren indsigt i en række af de sager, som har haft betydning for hans arbejdsliv.

Du kunne også være interesseret i…

En djævel i den lyse nat - hvem myrdede Stine Geisler? En kok gør et uhyggeligt fund. I kælderen under et københavnsk spisested ligger liget af en 18-årig pige. Bundet, pint og kvalt [...]

  • Jakob Buch-Jepsen

At stirre ind i helvedes forgård "Jeg tilhører dem, der mener, at de, som arbejder med straffesager – de, som kender stoffet indefra – bør oplyse og med deres vinkel give indblik i [...]

Frontberetning fra oprøret i Nyborg Statsfængsel Når det sidste skud er faldet på gaden, rykker de kriminelles opgør ind i de danske fængsler. En ny tids bandekrige fortsætter inden for ringmurene med magtkampe, [...]

OPERATION CONSTANT »Sagen mod den svenske terrorgruppe har været den mest alvorlige i Danmark, hvis du ser på professionalismen, planlægningen, og hvor tæt vi faktisk var på, at et omfattende terrorangreb blev gennemført.« [...]

Af Andrew Jennings Få hele historien i bogen FIFA-banden - afsløringen af Sepp Blatter og den korrupte fodboldverden Indledning Den 27. maj 2015, kl. 6:00: BANK … BANK. “Vær venlig at tage Deres [...]

Af Peter C. Gøtzsche Fra Overlevelse i en overmedicineret verden Man spørger ikke sin frisør, om man trænger til at blive klippet. De fleste mennesker har hørt dette udtryk eller noget lignende. Alligevel accepterer [...]