Af Ida Auken fra DANSK

Indledning

”I er et virkelig lille land, men det er, som om I er gode til alting. Hvad er det, I kan?” Ordene kom fra min sidemand til en middag, jeg var inviteret til i forbindelse med mit arbejde som politiker. Han var kineser, hed Winston og var – fandt jeg hurtigt ud af – leder af en af verdens største virksomheder for nethandel. Svimlende 230 millioner mennesker har han som kunder. Jeg blev først lidt svedt, da han fortalte mig, at han var interesseret i det skandinaviske marked. Jeg forsøgte at overtale ham til at vente et par år med at rykke ind: ”Vi er ikke selv helt oppe i omdrejninger på internethandel.” Winston grinede. Han var slet ikke interesseret i nye kunder at sælge noget til. Han var ude efter danske varer, han kunne sælge på sin platform i Kina. Han kendte allerede meget til Danmark. Hans opfattelse af os var, at vi er blandt verdens lykkeligste folk, at vi passer godt på miljøet, og at vi producerer godt design og fødevarer af høj kvalitet. Det ville han gerne sælge til kineserne, og så ville han gerne høre vores hemmelighed. Jeg åndede lettet op og tænkte så, at jeg hellere måtte svare på hans spørgsmål: Hvorfor klarer Danmark sig godt på så mange områder?

Mit første svar til Winston var, at Danmark har et skolesystem, der uddanner mennesker til at tænke selv og kræve medbestemmelse. Derfor er danskere fra ufaglærte til folk med lange uddannelser gode medarbejdere, som tænker over, hvordan tingene kan gøres bedre og klogere på enhver arbejdsplads, og som siger fra, hvis noget er ved at gå galt. For en kineser, hvor chefen altid har ret, er det et noget anderledes syn på mennesker end det, han møder i sin hverdag. Derpå fortalte jeg om vores arbejdsmarked. Om den tryghed, det giver både virksomheder og medarbejdere, at det er let at hyre og fyre i Danmark, fordi vi har et godt sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet, men også skattefinansieret sundhed, uddannelse, ældrepleje og adgang til offentlig børnepasning. Den historie kendte han, fordi den danske model og vores velfærdsstat snart er lige så berømt som H.C. Andersen. Som et lille land har Danmark været nødt til at kigge på verden udenfor, fortalte jeg, og se muligheder, hvor andre ser problemer. Derfor er vi førende i grøn teknologi som vindmøller, isolering, vandrensning og meget andet. Selv om vi er små og problemerne store, giver vi ikke op. Noget vikingemod er der stadig i os som folk.

LÆS OGSÅ: Frygten for verdens snarlige undergang er klart overdrevet

Vi talte så længe om Danmark, at jeg til sidst kom til at lyde som en turistbrochure for mit eget land. Jeg fortalte om Grundtvig og højskolebevægelsen, der havde spillet en afgørende rolle i at uddanne befolkningen, dengang Danmark for alvor blev industrialiseret og oplevede et stort ryk af mennesker fra land til by. Kineserne skal i disse år håndtere millioner af mennesker, der rykker fra et meget enkelt liv på landet til et liv i en moderne storby. Det må være en voldsom forandring for et menneske at komme fra en lille landsby til en brølende storby med 10-15 millioner mennesker, og der er meget lidt hjælp at hente for den enkelte kineser. Måske kan kineserne lade sig inspirere af folkeoplysningens tro på, at alle mennesker kan løftes til ny viden og nye færdigheder, hvis man giver dem de rigtige muligheder og inspirerer dem til at tage ansvar for deres eget liv. Sidst men ikke mindst fortalte jeg ham om, at vi i Danmark har en særlig måde at forstå fællesskab på. En måde, der bygger på, at vi ikke ønsker for store skel i samfundet – mellem rig og fattig, dem med lange uddannelser og de ufaglærte, mellem land og by, mellem de politiske fløje og mellem gamle og unge. Samtidig har Danmark forsøgt at skabe et balanceret forhold mellem frihed og fællesskab, så der er plads til det enkelte menneske i fællesskabet, og så individet ikke forsvinder i mængden eller bliver tromlet af staten.

Der er dog også en anden side af historien, som vi aldrig nåede til i samtalen. Danmark står som resten af verden over for en række alvorlige kriser, som vi skal finde svar på. Vi kan ikke tage vores fællesskab og velfærd, vores grønne førerposition eller vores livskvalitet for givet. Vi skal konstant udvikle os for at bevare det, vi har skabt sammen. Den største trussel er uden tvivl klimaforandringerne, der i værste fald kan gøre store dele af kloden ubeboelig. De går ikke uden om Danmark, som vi allerede har set med de seneste oversvømmelser i byerne og ved kysterne, og med de flygtningestrømme, vi har oplevet fra lande, der er markant hårdere ramt af klimaforandringer end os. Fællesskabet i Danmark er ligeledes presset af, at vi lever mere opdelt end tidligere og derfor kan risikere at miste tilliden til hinanden. Derudover hersker der en uforsonlighed i spørgsmålet om indvandring og integration, der truer med at slå skår i de fællesskaber, der bærer vores samfund. Der er fra begge sider en mangel på tolerance over for dem, der mener noget andet i udlændingespørgsmålet. Derudover står vi som alle andre lande midt i en teknologisk revolution, der ændrer mange menneskers hverdag og job. Denne udvikling sker så hurtigt, at vi skal være forudseende for at sikre, at vi ikke taber en masse mennesker til arbejdsløshed og til følelsen af at være overflødige og uden for fællesskabet. Og så er vi stadig under et hårdt konkurrencepres fra lande som Kina, der udvikler sig meget hurtigt og målrettet, og det kræver af os, at vi skal være vågne for at bevare arbejdspladser og muligheder i Danmark.

LÆS OGSÅ: Mød manden, der gjorde Danmark lykkelig

Heldigvis er der en måde at gå til alle disse problemer på, som jeg opfatter som en del af det at være dansk: en optimistisk tro på, at problemer kan løses, en tilgang, hvor mange parter inddrages i og tager ansvar for beslutningerne – fra befolkningen over politikere og erhvervsliv til uddannelsesinstitutioner og forskere. Godt dansk mod til at omfavne det nye, der sker, men samtidig en jordbundethed, der hjælper os med at tæmme det og gøre det til vores eget frem for blindt at kaste sig i armene på alt, hvad der er nyt.

Jeg er stolt af den historie, jeg kunne fortælle om Danmark til Winston, og jeg ønsker, at mine børn også i fremtiden kan fortælle en lige så god historie til dem, de møder.

Læs også:

2018-10-25T10:11:12+00:00