INSPIRATION TIL EN TERNINGEROMAN

Eller: Mellem to solopgange

Af Dorthe Studsgarth

Jeg har skrevet romanen Himlen over København, fordi jeg gerne vil dele mine iagttagelser om den måde, vi moderne mennesker lever sammen på. Især er jeg optaget af den måde, vi kommunikerer på.

I mit arbejde med bogen har jeg både haft gavn af min baggrund som journalist og retoriker – desuden er jeg inspireret af en masse de små historier, jeg har hørt eller læst om foruden situationer, jeg selv har oplevet.

I hvert kapitel forsøger jeg at formidle flere menneskers synspunkter omkring den samme situation, ligesom når jeg laver tv-programmer eller skriver artikler som journalist. Men fordi det er fiktion, har jeg mulighed for at sætte tingene på spidsen og fremhæve det komiske, der fx ligger i samtaler, hvor deltagerne har komplet forskellige mål. Man får nemlig en stor humoristisk oplevelse, når man betragter os mennesker, mens vi kæmper for at holde os i udkanten af et presserende problem i stedet for at gå til kernen og sige direkte, hvad vi føler eller tænker. Endnu værre bliver det, når den ene part gerne vil ind til kernen, men den anden trækker væk og opfordrer til, at man tager ja-hatten på.

Det har virkelig moret mig at skrive dialoger og diskussioner, hvor folk taler fuldstændig forbi hinanden – både kolleger, venner, partnere, delebørn og forældre, hospitalspersonale og patienter, medier og modtagere, kunder og gæster – alle får en tur. Jeg har også haft det sjovt med at bruge min uddannelse i klassisk retorik til at lade hovedpersonerne gøre alt det, man ikke skal gøre, hvis man gerne vil trænge igennem med sit budskab.

Inspirationen til Himlen over København kommer fra livet selv i form af både mine egne iagttagelser og situationer, jeg har hørt om fra venner, bekendte og medierne. Fx har jeg lagt flere offentlige citater fra danske erhvervsledere i munden på nogle af romanens chefer. Et opslag fra en fremmed på Facebook om hendes gamle forældres sidste tid sammen gav mig grundlaget for en af romanens mest mindeværdige karakterer.

Og en af mine fætres oplevelser efter en julefrokost inspirerede til bogens ikoniske omdrejningspunkt, hvor en af hovedpersonerne giver sig til at agere taxachauffør. For mange år siden kom min fætter nemlig hjem fra en julefrokost og fandt sin kæreste i gang med at kysse sin chef. Men i stedet for fx at begynde at forhandle, slås eller at drikke sig selv i hegnet, kørte min fætter tilbage til byen og gav sig til at fragte folk hjem fra julefrokoster, hvorved han fik lidt af hvert ind på bagsædet af sin bil.

Fordi romanen handler om seks personer, som er mere eller mindre uadskillelige, samtidig med at de vender sig væk fra hinanden, kalder jeg det en terningeroman eller human dice. En terning har jo for det første øjne, der kigger i hver sin retning og nogle sider har mere status end andre. Desuden kan man kaste rundt med en terning og se, hvor den lander. Der er masser af fortolkningsmuligheder. Så hvis man skulle få lyst til en langhåret forklaring, kan man sige, at jeg som forfatter holder et stort, fælles spejl op foran de seks personer, så de alle kan se hinanden, og vi andre kan kigge med.

Jeg har valgt, at romanen skal foregå i et ganske lille tidsvindue mellem to solopgange en fredag i december. Denne dag er folk i romanen i fuld sving med at lægge planer for deres aften med surprisefest, julefrokoster, frieri, åbning af restauranter, livestreaming og hvad har vi – men de glemmer at tage hinanden og vejret i ed. Det giver et godt tempo for historien, at de alle har så meget, de skal nå, indenfor et døgn, samtidig med at vejret omkring dem bliver voldsomt og truende.

Det har netop været vigtigt for mig at give læseren en oplevelse af tempo og fremdrift, på samme måde som i en kriminalroman. Men jeg har ikke ville være ansvarlig for at dræbe nogen ligesom i en krimi bare for at skabe spænding. Så i stedet for død og lemlæstelse handler Himlen over København om livet selv, og hvordan vi sommetider kommer til at gøre hinanden fortræd – og om at vi skal huske at hele de sår, vi får, og som jo også er en del af livet.

Jeg tror, at mange mennesker vil genkende sig selv, eller nogen omkring dem, når de læser om de seks personer. Mange af os har jo så travlt med at sætte i gang, arrangere og at lave projekter, at det sker på bekostning af forholdet til vores nærmeste, udover at vi skubber nogle problemer foran os, mens vi sætter nyt i gang, indtil vi bliver standset.

I Himlen over København gokker livet alle seks hovedpersoner i hovedet på én gang og minder dem om, at Life is what happens to you while you are busy making other plans … og kunne vi ikke alle trænge til at blive mindet om det, også når det ikke er jul …?

Det er en fredag i december, og det trækker op til snestorm. Seks personers veje krydser hinanden, og som dagen skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at de er nødt til at åbne øjnene for verden og hinanden, hvis de skal komme igennem fredagens udfordringer. Tidligere tv-vært, journalist og forfatter Dorthe Studsgarth har skrevet en bevægende og humoristisk roman.

Find bogen her

Læs også:

“Jeg ser allerede nu frem til næste sommer, hvor planen er at lære Tessa og Hardin at kende fra ny. Og nok fælde en tåre eller to, når jeg igen må lukke bogen og [...]

Ny og længe ventet trilogi af forfatteren til AFTER – en af de seneste års største sensationer i romanceverdenen. Uddrag fra Under stjernerne, første bind i trilogien STARS. Find den hos din boghandler fra [...]

”Lige siden min farmors søster Doris døde, har jeg tænkt meget på alderdom og ensomhed. Om, hvordan vi nogle gange glemmer de livserfaringer, de ældre har med dem. Om hvordan vi stopper med at [...]

Fra Mænd bærer min kiste af Jenle Hallund PROLOG HAN SIGER JEG skal skrive, manden de siger er et geni. Skriv for satan. Bliv ved med at skrive. Jeg sidder over for ham [...]

Af Paolo Cognetti Fra De otte bjerge 1. Landsbyen Grana lå oppe i en af sidedalene, upåagtet af forbipasserende, der ikke engang overvejede at aflægge den et besøg, omsluttet af jerngrå bjergkamme foroven [...]

Af Lassen Bo Jensen - Vejen Gå nu, Matti. Vi sad på bænken foran røgeriet på havnen. Bænken var slidt af vind og vejr, og malingen var krakeleret. Med spidsen af tommelfingerneglen krattede [...]

2018-10-18T16:21:17+00:00