Af Mikael Kamber og René Oehlenschlæger

Det verdensomspændende analysebureau Gallup har gennem en årrække stillet et godt spørgsmål til ansatte på virksomheder i 63 forskellige lande:

Har du mulighed for at gøre det, du er bedst til, på dit arbejde hver dag?

Spørgsmålet er vigtigt. For det er ikke ligegyldigt, om vi har mulighed for at dyrke vores styrker eller ej. Jo mere vores styrker kan komme i spil, jo bedre er det for os selv og vores omgivelser. Det vil du se talrige eksempler på i denne bog.

Over 1,7 millioner mennesker har svaret på spørgsmålet. Vi har således at gøre med en helt usædvanlig grundig måling. Hvor mange tror du, svarer: »Ja, jeg har mulighed for at gøre det, jeg er bedst til«?

Flertallet?

Halvdelen?

Desværre, så godt står det ikke til. Kun 20 procent svarer ja. 20 procent! Det betyder jo så samtidig, at det store flertal – 80 procent – ikke har en hverdag, hvor de oplever, at de har mulighed for at gøre det, de er bedst til. Et vildt tal, når man tænker over det.

Forestil dig, hvor stor en forskel det ville gøre for den enkelte og for samfundet, hvis mennesker i højere grad havde mulighed for at udfolde deres styrker. Forestil dig de menneskelige ressourcer, der ville blive sat fri. Så har du allerede nu en idé om, hvorfor der er god grund til, at vi i højere grad fokuserer på styrkerne i os selv og i folk omkring os end på svaghederne.

Men det er lettere sagt end gjort. Vi er oppe imod en flere hundrede tusind år gammel tendens i den menneskelige natur.

Negativitetstendensen

Siden tidernes morgen har mennesket haft en indbygget, biologisk tendens til at fokusere mere på svagheder end på styrker, mere på fejl end på fordele, mere på det negative end på det positive. Et eksempel:

Du står foran en skål fyldt med saftige, nyplukkede jordbær. De ligger der og ser lækre ud, og du kan næsten ikke holde fingrene væk. Alene tanken om at sætte tænderne i et af bærrene får din mund til at løbe i vand. Men så får du øje på noget oven på et af jordbærrene. En enkelt kakerlak. Den fylder ikke meget, men den tager fuldstændig appetitten fra dig. Hvis du derimod forestiller dig den modsatte situation – at stå foran en skål fyldt med kakerlakker med et enkelt jordbær ovenpå – ville jordbærret ikke gøre den ringeste forskel.

Fænomenet kaldes for negativitetstendensen. Tendensen til at fokusere mere på det negative end på det positive er medfødt. Vi har arvet den fra urmennesket, der levede et meget, meget farligt liv. Dengang for mange tusinde år siden gav det god mening at være forsigtig. Hvis man spiste det forkerte bær, mødte en sabeltiger eller gav sin fremstrakte hånd til den forkerte, kunne det meget vel være det sidste, man gjorde. Dødelige trusler var der rigeligt af, og urmenneskene overlevede, fordi de gav truslerne førsteprioritet. Valget mellem at fokusere på det negative eller det positive var let: Det negative skulle håndteres her og nu. Alt det rare kunne vente, til der eventuelt blev tid.

I dag er verden en helt anden. Vi møder ikke nær så mange trusler i vores hverdag og især ikke lige så mange livsfarlige trusler, som hulemanden gjorde. Verden har ændret sig radikalt gennem de sidste 4000-5000 år. Men vores hjernefunktioner er grundlæggende de samme, og negativitetstendensen har vi stadig i fuld behold. Også selv om den ikke er nær så hensigtsmæssig, som den var engang.

Læs mere om at blive Stærkere

Læs også: