8 ting, du i virkeligheden har brug for at høre, når du er gravid

Du står med en graviditetstest i hånden, og de to blå striber er ikke til at tage fejl af: Du er gravid! Tillykke! Nu venter 40 ugers graviditet, hvor din krop skal skabe en baby. Og hvor folk i tide og utide kommer med gode råd og intime fødselshistorier, som du egentlig helst vil være fri for. Cana Buttenschøn er uddannet jordemor og mor til to, og hun ved, hvad man i virkeligheden har brug for at høre, når man skal til at være mor. Vi har samlet 8 af de vigtigste budskaber fra hendes bog 40 UGER INDEN.

1. Du er f***ing sej!

Det kan være skide hamrende svært, det her med fra den ene dag til den anden at skulle lægge sine livsvaner om. Da jeg stod dér på mit badeværelse, et par dage efter jeg var fyldt 24 år, med smagen af dét skod, jeg lige havde trykket ned i askebægeret, i munden, og gloede på en positiv graviditetstest, stoppede jeg med at ryge. I dét sekund. Jeg sagde til alle, at det var pærelet nu, hvor jeg havde verdens bedste motivationsfaktor, men sandheden er, at jeg syntes, det var mega svært de første mange uger. Jeg drømte om at ryge, og jeg savnede det som ind i helvede, når jeg kom træt hjem fra arbejde og trængte til at koble af og ”bare være mig”. Men selvfølgelig røg jeg ikke. Jeg var jo en dygtig gravid!

Der er formentlig ingen, der husker at rose dig og fortælle, hvor dygtig du er, når du fra den ene dag til den anden stopper med at ryge og drikke alkohol. Eller pludselig ikke længere farver hår, selvom du trofast har gjort det hver sjette uge, siden du flyttede hjemmefra. Men så lad mig gøre det for alle dem, der glemmer det, fordi de er forblændede af, at du jo er gravid. Du er (f***ing) sej! Og alt, du ofrer af dig selv til fordel for din baby, er (f***ing) sejt! Og du bliver en (f***ing) god mor. Også selvom du i ny og næ skulle komme til at gøre ét eller andet på den forbudte liste, fordi det føles vigtigt for dig at gøre. Du er – eller bliver – en god mor. Punktum.

2. I starten føles det som verdens største PMS – men det går over

Begyndelsen på en graviditet kan på mange måder godt minde lidt om PMS. PMS på steroider, kan man næsten kalde det. Dit humør svinger som ind i helvede, din hud flipper ud, du har hovedpine og ømme bryster. Din punani ligner på ingen måde sig selv, du kan ikke holde på vandet, som du plejer, og dine kønslæber, som du ellers lige akkurat havde lært at acceptere og elske, er nu pludselig forandrede.

Det er for de fleste ingen leg at være gravid, og dine hormoner kan i dén grad spille dig et puds. Men tro mig, når jeg siger, at det er helt fint. Det er helt fint, for det er denne hormoner, der raser, og ikke dig, der flipper ud. Det kan selvfølgelig være vanskeligt for dig at vide, hvad der er hvad, for hjernen er jo ikke kodet til automatisk at vide, hvad der skyldes graviditetsbetinget hormonpåvirkning, og hvad der ikke gør. Det kan derfor være usædvanligt svært at manøvrere i, og det værste er næsten, når nogen i en kløgtig vending, og imens raseriet er på sit højeste, prøver at forklare dig, at ”det jo også bare er, fordi du er hormonel”. GU’ ER DET EJ, tænker (eller hvæser) du, for man kan ikke mærke det selv.

Du skal vide, at dit humør vil ændre sig, og at dine følelser i høj grad vil sidde uden på tøjet. Alt føles tifold, uanset om det er godt eller skidt, og du gør måske klogt i at øve dig på at slå lidt koldt vand i blodet, når du kan mærke, at dine følelser er ved at løbe af med dig. Og hvis ikke du kan eller vil dét, så skal du i hvert fald øve dig på at snakke med dem, der end måtte blive involverede, om det, hvis du kan mærke, at du har ladet dine hormoner eller dit graviditetshumør løbe af med dig. Vær aldrig for fin til at sige undskyld – det gør det også nemmere for andre at sige undskyld til dig.

3. Hvis du kan, så lad de tidlige scanninger ligge

Alle gravide bekymrer sig om deres baby, og det er selvfølgelig helt normalt at tænke på, om alt nu også er, som det skal være med den bette inde i maven. I udgangspunktet er alt i skønneste orden, så længe du hverken har kraftig blødning eller kraftige, hyppigt gentagende eller vedvarende smerter. Så hvis du ikke  oplever dén slags, kan du som regel være helt rolig. Alligevel bliver frygten for, at noget ikke er, som det skal være – eller måske bare nysgerrigheden for at se baby – for rigtigt mange så stor, at det kan føles som et næsten fysisk behov at kigge ind til baby med en tidlig scanning – en tryghedsscanning, som de også kaldes.

Der er ikke noget i vejen for at få de tidlige scanninger, og hvis du føler, at det kan give dig ro i sindet at se babys hjerte slå, så er det selvfølgelig rigtig fint, at muligheden foreligger. Men det er samtidig vigtigt at huske på, at en god tidlig scanning altså ikke er nogen garanti for, at der ikke kan gå noget galt. Derfor er mit beskedne professionelle råd at lade de tidlige scanninger ligge, hvis du kan og i stedet lytte til din krop og stole på, at alt er, som det skal være. Hele det liv, der venter dig som mor, er én lang prøvelse ud i tålmodighed, så hvorfor ikke starte med at øve dig på dén disciplin allerede nu.

4. Der er ingen grund til unødig bekymring, så ring bare!

Det er ikke nødvendigvis nogen let sag at vurdere, hvornår man som gravid bør ringe til sin jordemoder på foranledning af forandringer i graviditeten, men derfor er der nu alligevel et par tommelfingerregler, som jeg synes, du skal have med dig.

Din vigtigste opgave som gravid er jo at passe bedst muligt på din baby, og for at du kan gøre det, er det selvfølgelig også vigtigt, at du ved, hvornår du skal reagere på noget, der ikke er normalt. Og netop normalitetsbegrebet giver mig lyst til at slynge en af de mest gennemtæskede klichéer ud: Det er dig, der ved bedst. Du kender din krop og din baby, og du ved, hvordan det plejer at føles for dig at være gravid. Derfor må man også antage, at du er i stand til at vurdere, når noget ikke længere er, som det plejer. Når noget bliver ”unormalt”.

Overordnet skal du ringe til din jordemoder, hvis noget i de vanlige mønstre pludselig ændrer sig markant – især hvis du mærker mindre liv fra din baby. Derudover skal du henvende dig, hvis du får plukkeveer, som gør ondt, eller hvis du begynder at bløde. Ofte er begge dele ganske harmløst, men ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Du er ikke til besvær, når du oprigtigt bekymrer dig. Afslutningsvis skal du henvende dig til din jordemor eller læge, hvis du går og føler dig svimmel, har hovedpine eller er utilpas uden at være ”almindeligt” sygdomsramt.

Husk: Det er dig, der ved bedst, og der er ingen grund til unødig bekymring, så ring bare.

5. Det kan betale sig at være godt forberedt

Det er svært nok at blive mor i forvejen – og hvis moderskabets begyndelse samtidig akkompagneres af en rædselsfuld fødselsoplevelse, giver det altså nogle hårde odds. Netop derfor mener jeg, at det for langt de fleste kan give vældigt god mening at forberede sig lidt på fødslen på forhånd. En god forberedelse handler i høj grad om at højne sine chancer for at komme styrket ud på den anden side af fødslen, som gerne skal være en rigtigt god oplevelse, uanset hvordan den forløber.

Man kan ikke forberede sig på, hvordan fødslen falder ud. Selvom du måske aner et mønster i, hvordan kvinderne i din familie har født, så er det ingen garanti for, at du føder på samme måde. Til gengæld kan man sætte sig ind i, hvad en fødsel egentlig er, og hvordan man bedst muligt kan mestre at håndtere den (og sig selv) undervejs. Man ved, at noget af det, der giver gode fødselsoplevelser, er, når den fødende føler sig velinformeret og tryg igennem hele forløbet. Når hun har en god forståelse for, hvad der sker, hvorfor det sker og gerne også, hvad næste skridt i processen er.

Uanset hvordan og om du overhovedet vælger at forberede dig på fødslen, så skal der komme et nyt lille menneske ud af din krop! Det er simpelthen det største, man som kvinde kan præstere. Uanset hvordan fødslen så forløber. Husk altid det.

6. Overvej en hjemmefødsel

Det vigtigste, for at en fødsel kan forløbe ukompliceret, er, at oxytocinen – “kærlighedshormonet” – kan flyde frit og have gunstige vilkår. Det er det hormon, man med et ve-drop – på en ganske ukærlig måde – forsøger at efterligne. Ve-droppet kan i nogle henseender være særdeles hensigtsmæssigt, men i langt de fleste tilfælde kan kroppen altså sagtens selv producere nok oxytocin til, at fødslen forløber normalt, så længe kvinden føler sig tryg. Jeg vil vove den påstand, at de færreste har gode forudsætninger for et tårnhøjt niveau af kærlighedshormon, når de nervøst og forpint kører mod fødeafdelingen, hvor de bliver mødt af et venteværelse for enden af de ofte meget lange gange, lysstofrør i loftet, skrigende kvinder på stuen inde ved siden af, døre, der klapper, alarmer, der bipper og bælter om maven.

Når man føder hjemme, slipper man selvklart for turen til hospitalet. Man slipper for at dele jordemoder med andre. Man slipper for at blive sendt hjem. Man kan være i sit eget hjem, i vante, rolige, afdæmpede omgivelser, med en jordemoder ved sin side. Det kan fandeme noget, synes jeg. Helt ærligt, vi fortjener alle en god fødselsoplevelse, og jeg tror, at mange flere ville få positive fødselsoplevelser, hvis de fødte hjemme, hvor tid, nærvær, omsorg og ro er i højsædet. Hvor den fødende sætter dagsordenen, og hvor manden ikke føler sig som en gæst.

At føde hjemme kræver i realiteten ikke andet, end at du siger til din jordemoder, at det er dét, du vil. Men det kan altså kun anbefales i det tilfælde, at du er ”lav-risiko-gravid”, fordi det ellers er mere hensigtsmæssigt at føde på et hospital med mulighed for at monitorere på dig og baby mere intensivt, end det er muligt ved en hjemmefødsel.

7. Husk knibeøvelserne!

Det er de færreste kvinder, der tænker over den, før de bliver gravide, og trykket ned mod blæren bliver så stort, at den pludselig lækker en dråbe eller to, bedst som man skal til at løfte de to tunge indkøbsposer, der står for enden af kassebåndet. Og så står man der, med sin store mave og sin alt, alt, alt for hvide kjole og føler, at man blotter sit lækkende underliv foran hele supermarkedet. Det er selvfølgelig bækkenbunden, jeg taler om. Vores alle sammens “kære” bækkenbund.

I løbet af en graviditet kommer der en markant øget belastning på bækkenbunden, som derfor vil kræve træning, hvis ikke den skal “bukke under for presset”. I de tilfælde hvor graviditeten sluttes af med en vaginal fødsel, bliver presset selvsagt endnu større. Under en vaginal fødsel strækkes bækkenbunden voldsomt, der opstår et enormt pres, og i nogle tilfælde vil dele af bækkenbundsmusklerne blive revet over – og heldigvis syet sammen igen.

Derfor kræver graviditet og fødsel for stort set alle kvinder, at der bliver iværksat noget seriøs træning af bækkenbunden. Både for at kunne holde på luft, vand og dét, der er værre, men også for at kunne holde blære og livmoder på rette plads, så man ikke pludselig som 55-årig står med sin livmoder hængende mellem benene. For ja, det er der faktisk – groft sagt – nogen, der gør. Du skal have gang i dine knibeøvelser, søster!

8. Få taget nogle mavebilleder

Uanset om din mave er begyndt at bule eller ej, så kan det være en rigtigt god idé at begynde at få taget nogle mavebilleder, hvis du er til den slags. Og ja, jeg skriver ”få taget” for helt ærligt, så er der altså noget fint over, at billederne ikke ”bare” er selfies fra badeværelsesspejlet.

Rigtigt mange gravide tager billeder hver uge, og selvom jeg aldrig selv har været så struktureret, at jeg kunne finde ud af dén slags, så hylder jeg idéen til fulde. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke gerne selv ville have haft billeder af min mave hver uge igennem begge mine graviditeter. Især, tror jeg, at det havde været super sjovt, da jeg var gravid anden gang, hvis jeg havde haft billeder fra min første graviditet at sammenligne mig med. Det er nemlig det eneste sted, jeg synes sammenligningerne er helt ok – når det er med én selv, og hvis det er på en måde, som bringer glæde, selvfølgelig. Ellers skal man lade være.

Få for eksempel din partner til at tage billeder af dig i nogenlunde samme position og på samme sted, hver gang du træder ind i en ny graviditetsuge. Det bliver super hyggeligt for dig at kigge tilbage på – og så er det måske også en fin måde at kunne begynde en eventuel ”barnets bog” med billeder af mavens udvikling igennem graviditeten.

I 40 UGER INDEN tager Cana Buttenschøn dig med rundt i alle kroge af graviditeten. Fra de første spæde tegn til din baby er klar til at komme ud i verden. Du bliver klædt på til at håndtere alt det nye, der sker i dig, og Cana øser ud af sine gode råd – som både jordemoder og mor.

Cana Buttenschøn er blogger, jordemoder og forfatter til bestselleren 40 UGER EFTER om livet som nybagt mor.

Find den her
2018-12-03T09:25:15+00:00