Prolog af Rolf Aldag

Fra Sportsdirektøren af Brian Holm med Tonny Vorm

I 2006 satte Bob Stapleton og jeg os ned for at diskutere T-Mobiles fremtid. Holdet skulle reorganiseres på en ny og mere effektiv måde ifølge Bob, der havde overtaget både ledelsen og ejerskabet af holdet.

Vi løb ned over hver vores liste af folk, som vi ønskede at arbejde sammen med. Det var ikke alle navne, vi var enige om, så vi vidste, at der skulle træffes nogle svære beslutninger, og at der forestod flere kontroversielle diskussioner.

Men ikke i Brians tilfælde. Han stod øverst på begge vores lister.

Da Bob derefter fortalte Brian om sin vision for holdets fremtid og tilbød ham jobbet, var Brian på med det samme. Hans svar var enkelt: “Ja, jeg er med.” Han havde ingen betingelser, og han havde ikke brug for en måned til at overveje sagen. Han mente, at det lød som en god idé. Sådan!

Let at forstå og ligetil som menneske – sådan husker jeg Brian som rytter de år i 1990’erne, da vi sammen kæmpede os gennem mange af forårsklassikerne og Tour de France, og sådan var han i jobbet som sportsdirektør i vores tid sammen på Highroad-holdet.

Rytterne kan regne med hans støtte, hvis de gør, som han har givet dem besked på. Og de kan ikke undskylde sig med, at de ikke vidste, hvad Brian forventede af dem i et løb. Fordi han siger det så klart og tydeligt, at selv en fyr fra Hviderusland med meget begrænsede engelskkundskaber forstår Brians taktik.

Når det kommer til stykket, så har professionelle ryttere brug for stærkt lederskab og vejledning under et løb. Samtidig vil de respekteres som mennesker, når de ikke cykler. Begge dele evner Brian. Det falder ham helt naturligt. Hvis du giver rytterne håb, når der ikke er håb, hvis du lover dem noget, du ikke kan holde, eller hvis du forsvinder, når der er dårlige nyheder, så mister de tilliden til dig. Rytterne stoler på Brian. Han er chefen under et cykelløb, han fortæller legendariske røverhistorier ved morgenmaden, og han er faderfiguren, som rytterne kan betro sig til, når de er på tomandshånd.

Det er i mine øjne, hvad der gør ham så succesfuld som sportsdirektør. Han er ægte. Han spiller ingen roller, men gør, hvad han instinktivt føler, er det rigtige at gøre, og derefter tager han de konsekvenser, der måtte følge – gode eller dårlige.

På ethvert hold vil sportsdirektørerne helst overbringe rytterne de gode nyheder. Det kan være, hvem der er udtaget til Tour de France for eksempel. I en periode var det primært mig, der var the bad guy og overbragte dem, der ikke var udtaget, den dårlige nyhed.

Også den opgave tog Brian til sig uden diskussioner, og jeg må indrømme, at jeg lærte en del af ham her: Han gjorde ikke det store drama ud af det, og han ville heller ikke diskutere det med rytteren, for beslutningen var jo alligevel truffet, så det var spild af både tid og energi. Tingene bliver ikke nemmere af, at du græder over dem!

Nu lyder det måske, som om Brian er den perfekte rollemodel, der aldrig begår fejl, tænker sig godt om og er velorganiseret. Det er han selvfølgelig ikke.

Spørg, om han vil lave en PowerPoint-præsentation, eller spørg, om han kan lave et Excel-ark med minimum tre formularer. Held og lykke med det! Det kan du vente på for evigt.

Jeg tror egentlig godt, han kan finde ud af det, hvis han gad, men det gider han ikke. Det interesserer ham ikke, og hvis der er noget, der ikke interesserer Brian, så bruger han ikke tid på det. På den anden side elsker han sin computer. Han surfer rundt efter historier om slagmarker fra krigen. Dem besøger han så, når vi kommer forbi den egn. Eller også køber han en bog og læser mere om dem.

Og så mailer han os på holdet de mest underholdende løbsrapporter, jeg nogensinde har fået, fyldt med sjove historier og indsigtsfulde bemærkninger om ryttere og cykelløb.

Mange af hans historier kan du læse om i denne bog, som også giver et billede af, hvad der motiverer Brian, og hvor hårdt – men også hvor sjovt – professionel cykling er. Måske forstår folk så, hvad der driver Brian og os andre ud på landevejen og væk fra vores familier og venner så mange dage om året.

Cykling er efter min mening den bedste sport i verden, og jeg er sikker på, at du vil føle dig som en del af den, når du læser Sportsdirektøren.

Læs også:

2018-06-01T09:36:08+00:00